Alle de ting der sker ude i haven, Æbletræerne der står som hvide skyer og får haven til at ligne et eventyr, Jordbær i blomst, kartoflerne der er langt fremme men også har fået frostskade. Salaten der ikke kan lide det kølig vejr. spinaten med dårlig spiring, løgene der vælter frem og gulerødderne som slet ikke ville.
Det hele glæder mig - og begejstrer mig.
På den anden side, så kan jeg ikke lade være med at bemærke et stigende antal forhaver der bliver omdannet til stenørkener - og det gør mig deprimeret.
Der bliver mere og mere beton og mindre og mindre natur.
Jeg ved der er mange gode strømninger derude, mange der bevæger sig i naturens og biodiversitetens retning. Men det jeg ser her i forstæderne hvor jeg bor, afspejler det ikke, og det gør mig ked af det.
Jeg tror ikke på, at nogen ligger fliser i forhaven for at fortrænge naturen, ikke direkte/bevidst i hvert fald. Jeg tror på at de vil have noget de kan kontrollere, noget der ser ORDENTLIG ud, og som ikke kræver tid.
Stenbelagte forhaver kræver blot at man x antal gange på en sæson, går en tur med sprøjten for at holde ukrudtet nede. For går man ikke en tur med sprøjten, så vokser fliserne til i ukrudt. Jeg ved det for det gøre vores terrasse. Problematikken med regnvandet der ikke kan trænge i jorden, vil jeg slet ikke berøre her, så langt skal indlægget heller ikke være.
I min opvækst har jeg lært, at det du viser omverdenen, er vigtigt - det afspejler hvem du er. Haven skal være pæn, gardinerne skal hænge lige, der skal være pynt i vinduerne - i det hele taget er det vigtigt at fronten er pæn - den er dit visitkort.
Men "desværre" så har det ikke sat sig fast. Min forhave er ikke pæn, og den er bestemt ikke repræsentativ for resten af min have. Forhaven er til gennemgang, og bilen og traileren står der. og der er ikke hyggeligt. 1-2 gange om året driver min dårlige samvittighed mig derud for at gøre noget ved mælkebøtterne, skvalderkålen, havepesten og alt det andet.
Jeg kan sagtens se det tillokkende i at have en nem forhave, men den dag jeg tager mig sammen til for alvor at gøre noget ved den, så kan det god være jeg tilkalder en gravko der kan jævne det hele. Men lastbilen med stabilgrus og fliser den bliver ikke tilkaldt.
Derimod så bliver det kassevis af bunddækkende planter der skal holde ukrudtet væk og give en hyggelig forhave der ikke kræver det store i vedligehold. Bærbuske der nok ikke vil give det store udbytte i en nordvendt have, men alligevel bidrage til husholdningen og fuglelivet. og måske et frugttræ eller 2 på de mere solbeskinnede pletter.
Men foreløbig så helliger jeg mig baghaven, og køkkenhaven. Det er der jeg nyder livet der min passion ligger.
For jeg dyrker ikke haven for at den skal være PÆN, men for at den skal være dejlig. (og det er den )
Og indtil tiden kommer til min forhave, så vil mit visitkort så sige at jeg er et rodehoved der lader stå til, en der er ligeglad med haven. Men går du bagom facaden og ind gennem lågen vil du finde en passion og en kærlighed til frodigheden og diversiteten, ikke til pænheden - men til det frodige.
