2012-10-07

Æble Eddike + Hindbær & Solbær,

I år har jeg for første gang eksperimenteret med at lave min egen eddike.

På havelyst.dk (medlemsforum for landsforeningen praktisk økologi) faldt jeg over en vejledning på at lave æbleeddike som lød supernem. Jeg er ikke ved vejs ende endnu, så det færdige resultat kender jeg ikke, men det ser lovende ud. Og jeg synes jeg ville skrive om det sålænge det stadig er æblesæson.

Der er ingen mængdeangivelser, men det burde virke, uanset om man har 5 eller 50 æbler. og der skal ikke bruges andet dejlige modne end æbler.

Æbleeddike fra bunden.
Æblerne skylles let, men må ikke skrubbes, da processen benytter sig af naturlige gærceller der sidder på skallen. Fjern kernehuset og riv dem på råkostjern (foodprocesser eller hvad man nu har) og stoppes ned i et glas elle en krukke. Det skal presse ned som saften kommer til at dække for frugten.
Dæk glasset med et klæde der bindes fast, og stil det et lunt og mørkt sted i 3-4 uger (et køkkenskab er perfekt til formålet)
De naturlige gærceller vil sætte gang i gæring til alkohol, efter ganske få dage kunne jeg dufte gæren.

Efter de 3-4 uger skal den så filtreres men ikke for fint, og igen stilles mørkt og med et klæde over.
Den skal nu stå til væsken bliver klar og det smager af eddike i stedet for æblevin. Her taler vi om måneder.
Den filtreres nu gennem et kaffefilter og er klar til brug.

Min har nu stået i ca. 1 uge og der er allerede en let eddike duft og smag, hvilket er meget hurtigere end jeg havde forventet. (den står kun i vinduet for at blive fotograferet, til daglig er den gemt bort i et køkkenskab)


Den Hurtige.
Den nemme måde at lave en frugteddike på, er naturligvis at hælde eddike over noget frugt og lade det trække. hvorefter man smager det til med sukker.
Det er også det jeg har gjort, med Solbær og Hindbær. Bortset fra at jeg brugte Honning i stedet for sukker.
Jeg brugte heller ikke hel frugt, men  resterne efter at have passeret bærrene igennem en sigte for at lave sorbet. Der er masser af smag i resterne, så de kunne sagtens bruges til det.

Fyld et glas eller en flaske med frugt/bær, og hæld eddike over så det dækker (Hvidvins eddike eller lagereddike) Hvis det er frugt der skal bruges, skal det skæres op så frugtsafterne kan trække ud.
Lad det stå en uges tid og trække og omryst ca. en gang om dagen. Filtrer herefter og tilsæt sukker eller Honning pas på ikke at gør den for sød. Smag herefter en gang om ugen, og justere sødmen hvis nødvendigt.
Efter ca. en måned er den klar til brug, men mon ikke den bliver bedre at at stå ? - det tror jeg i hvert fald.



-----------------------
Fra Haven er der brugt: Hindbær, Solbær, Æbler, Honning

6 kommentarer:

  1. og den helt rigtige måde at gøre det på, hvis man ikke ønsker at bygge videre på en anden eddike - som potentiel kan være en halvdårlig smag eller meget dyr eddike :) Så skal man blot bruge en eddike moder til at kickstarte processen.

    Man kan naturligvis købe en frisk fra en af de mange hjemmeproduktionssteder - men jeg tænker jeg blot tager lidt af min kæmpe vineddikemoder og skyller og bruger til både rabarber og æble eddiken :)

    Glæder mig til at prøve det - for hjemmelavet eddike smager bare fantastisk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Troede lige et øjeblik du ville skære et stykke af og sende til mig, så jeg ikke skulle ty til nemme løsninger i fremtiden ;-)

      Du har selvfølgelig ret, den rigtige måde er at lave den fra bunden, som jeg gjorde med god success med æbleeddiken herover, dog uden brug af moder.
      Men man kan godt finde en god basis eddike og bruge, hvis man er utålmodig og gerne vil have gode resultater.

      Slet
    2. Blev så glad da jeg så din supernemme opskrift, som jeg vil prøve. Har nemlig rigtig mange æbler, tænkte blot - er det ligegyldigt hvilken sort æbler det er?

      Slet
    3. Kære Anonym.
      Det glæder mig at du blev glad :-)
      Du kan bruge alle typer af æbler. Smagen vil sandsynligvis blive påvirket af sorten og dens smagsnuancer. Så hvis du har flere forskellige sorter, så lav flere portioner og se om du kan smage forskel, det vil da være lidt sjovt.
      Jeg forsøgte mig også med umodne æbler, og det virkede også men smagen blev mere stram end ved den portion jeg lavede af modne æbler.

      Slet
  2. Til Grøntsagspigen
    Jeg har lige sat en glas i skabet, det er ca. et 750 g glas. Hvor meget eddike trror du jeg får?
    Med venlig hilsen
    Gitte Hansen

    SvarSlet
  3. Den er svær. Det kommer meget an på hvor saftige æblerne er. Men jeg vil tro du kan få op til 50 %

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...