Zuppa er et italiensk ord for en fyldig suppe der mest består af grøntsager. Minestrone og Ribolitta er gode eksempler.
Den dejlige Sommer Buco vi fik den anden dag, efterlod en del sauce jeg bare ikke kunne få mig selv til at smide ud, al den dejlige smag skulle da ikke gå til spilde. Der var en del gulerod og Cannellini bønner ilbage i saucen, så der var også en del fyld.
Med inspiration fra den Ribolitta jeg tidligere har lavet, lavede jeg saucen om til en dejlig suppe.
Et lille løg,
2 fed hvidløg
1 lille chili.
2 håndfulde borlotto bønner (eller andre bønner) udblødte og kogte.
1 tyk skive daggammelt brød
100 g. Frisk spinat
Sauce resterne fra en simreret eller lignende.
Er der også en lille kødrest tilbage, kan den sagtens komme med i suppen, bare skær den i passende tern.
Løg, hvidløg og chili svitses i en gryde.
Saucen hældes over og bringes til kogepunktet.
Halvdelen af bønnerne blendes og puttes i suppen, Resten tilsættes hele.
Brødet skæres i store tern og kommes også i suppen.
Juster konsistensen med vand, den skal være en mellemting mellem suppe og grød.
Kog til brødet er næsten opløst, der må gerne være lidt klumper fra skorpen tilbage.
Tilsæt grofthakket spinat, lad koge et par minutter og den er klar til servering.
En virkelig lækker suppe, som kan varieres i det uendelige, alt efter hvad man har af rester til rådighed.
Heldigvis blev der til 2 dage :-)
Fra haven er der brugt : Hvidløg, Løg, Spinat
Den ser altså også ret god ud! Enkel og indbydende :-)
SvarSletHej Piskeris.
SvarSletTak for det, den var virkelig lækker, og meget mættende.
Randi