Viser opslag med etiketten Curry. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Curry. Vis alle opslag

2012-02-12

Curry med Ged og Spinat

Jeg har læst et sted, and Ged på verdensplan er den mest anvendte kødtype til Curry. Jeg har det meste af ½ ged i fryseren så det måtte naturligvis prøves.

Jeg har aldrig tidligere forsøgt mig med en Curry, så internettet og bøgerne kom i brug til inspiration.
Jeg endte med en udgave med en færdig Curry Pasta som er taget med hjem fra Indien (ikke af mig selv der har jeg aldrig været) og med masser af Spinat.


2 løg
2 fed hvidløg
4 tomater
200 gram spinat (Frossen)
½ Kg gedekød i tern.
Curry paste
Spidskommen
2 grønne chilier i tynde skiver


Curry Paste (Mængde afhænger af styrke, og smag, jeg brugte 2 store spsk. )  Spidskommen, chili og spidskommen, ristes på en tør pande til det begynder at dufte fantastisk i hele huset.
Løg og hvidløg blendes til det er flydenende og hældes på panden til krydderierne, sammen med et par spsk Olie.
Rist videre et par minutter.

Tilsæt gedekødet og steg til det har fået farve.
Tilsæt nu hakkede tomater, vend rundt og lad simre med lukket låg i ca. 1 timer.
Tilsæt Spinat og ekstra væde hvis nødvendigt (vand) og lad  simre i endnu ½ time.

Server med Kogte Grønne linser.

En dejlig Curry, som smagte helt rigtigt. Ikke dårligt af et første forsøg.

-----------------------
Fra Haven er der brugt: Spinat, Tomat, Løg, Hvidløg, Chili
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...