Pizzafyldet består mest af løg, og der er ikke en eneste tomat involveret i de her pizzaer.
Pizzabund til 2 pizzaer
70 g rugmel
130 g hvedemel
1 dl vand
Olivenolie, ca. 1 spsk
salt
Tørgær, ca 1/4 tsk
Ælt sammen og lad hvile mindst 1 time.
Den kan stå flere dage i køleskabet, hvis den pakkes tæt, så hvis man ved man får en ekstra travel dag i løbet af ugen, kan man lave dejen klar i weekenden, og så er der Pizza på ingen tid.
Løgsauce :
3 store løg, halveres og udskæres i tynde skiver.
3 fed hvidløg
Chili, Frisk eller tørret (efter smag)
Salt og peber
Løgene steges i olie og smør indtil de er gennemsigtige.
Tilsæt hvidløg og Chili, samt salt og peber.
Steg videre ved middelvarme til løgene er dejligt bløde (de skal ikke være brune)
Pizza med Toscansk Palmekål |
Eksempler på fyld :
- 250 gram Palmekål (eller grønkål) , snittes groft og tilsættes løgene indtil det er faldet helt sammen. eller:
- Tyndt skåret skinke og Ruccola Eller
- Syltet peberfrugt. Eller
- .... som det nu er med Pizza, så er det kun fantasien og smagsløgene der sætter grænser.
Og så skal der selvfølgelig Ost på. Jeg har mest brugt parmesan, det synes jeg har passet godt til løgenes sødme, men man vælger selvfølgelig bare sin egen favorit.
Ovnen forvarmes i god tid til den højeste temperatur din ovn kan trække, min kan op til 300 grader.
Det bliver bedst med en Pizzasten, men kan sikkert også blive godt uden. Bruger du en sten skal den med fra starten.
Pizzadejen deles i 2 og rulles tyndt ud for at få en god sprød bund
Pensel bunden med olivenolie, og læg fyldet på lige inden den kommer i ovnen.
Det tager ikke mange minutter at bage pizzaen, så hold øje med den.
-----------------------
Fra Haven er der brugt: Palmekål, Hvidløg, Chili
Det er lige noget for mine drenge, det må vi prøve snarest :-)
SvarSlet