2012-05-19

Grønkålstartar med pocheret æg

Ude i have er der faktisk forbløffende lidt at hente lige nu. Der er ikke rigtig noget der er høstklart, og de overvintrende grøntsager er alle væk. Så det er godt at der stadig er grønt i fryseren.

Og dog, for 3 planter af Grønkål har fået lov til at stå og sætte blomst, så der står de lige nu og ligner juletræer med gule blomster, lidt pudsige men også meget fine.
Jeg havde egentlig regnet med at grønkålen ville være alt for bitter og sej nu, men kunne alligevel ikke dy mig for selv at smage lidt, da jeg plukkede et par blade af til hønsene, og de smagte skam stadig fint.

Det kom der en lille frokostret ud af.


Grønkål hakkes fint, og blandes op med salt, peber og citronsaft, jeg tilsatte også lidt hakket frisk hvidløg for at give et pift.
Server på rugbrød, med et pocheret æg på toppen.
Slut af med lidt olivenolie, salt og peber.

Uhm - det var forårets bedste mad.


-----------------------
Fra Haven er der brugt: Grønkål, Hvidløg, Æg

2012-05-18

Åben have

Bare en lille forvarsel.
Jeg holder åben have d. 17 juni fra 13-17

Se liste over åbne økohaver her :

Direkte link til beskrivelse af min have her:

Håber at se dig :-)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...