Så var det atter tid til forkælelser af de finere slags.
Som skrevet står andet steds på denne side, så skulle man på Restaurant Rasmus Oubæk når man havde for mange penge.
Well penge har man vel aldrig for mange af ? ( ingen von And i vores familie ) men en gang imellem skal man gribe lejligheden og gå den extra mile.
I denne forbindelse var lejligheden at vi har holdt hinanden ud i 10 år.
6 maj 2005, præcist på undertegnedes 25 års fødselsdag ( den regnebegavede læser er nu ikke i tvivl om at forfatterinden ikke længere er en ren vårhare) begyndte vi den tur der foreløbigt har bragt os til københavn (Skovlunde/Brøndby), 5½ års bryllup, hus nr. 2 ,og adskellige vendte sten undervejs.
Det har været 10 begivenhedsrige år, som man samlet set kan beskrive som "En Dejlig oplevelse" der gerne må fortsætte i mange år endnu.
Derfor var det også meget pasende at markere dagen med et besøg hos Rasmus Oubæk.
I en verden fuld af valg, er Oubæk et befriende sted at opholde sig, valgende undervejs var :
1. Ønsker de champagne før maden (Ja tak)
2. Ønsker de vinmenuen , eller vælger de selv fra kortet (Vinmenuen, tak)
Så spises der
3. Ønsker de kaffe (Ja tak)
Menuen er fast, og der kan ikke bestilles andet ! Det kræver tillid til kokkens smag, men efter at have læst diverse anmeldelser var vi rimeligt trykke fra starten. og vi blev ikke skuffede. Den bestod af : Apperitif (3 små bidder), Forret ( 2 slags), Forret nr. 2(2 slags), Hovedret 1 & 2, Dessert bestående af 4 forskellige variationer over Jordbær og Rabarber ( himmelsk )
Fra start til slut fik vi serveret en perlerække af små smags eksplosioner, lige fra en meget avanceret Pighvar i soya med et par små bidder som tilbehør, til en traditionel dansk "Benløs fugl" acompagneret af en sauce der ville give enhver mormor baghjul.
På trods af retternes minimale størrelse var vi på briste punktet da kaffen ankom, fulgt af 6 små himmerigsbidder, rangerende fra trøffel over chokolade og æbletærte (i størrelsen 1X1 cm) til den letteste og mest delikate kokosmakron jeg nogensinde har smagt.
Prisen skal ikke afsløres her, men hvis man vil derind, skal man være parat til at betale det det koster.
Det hele blev toppet af en exeptionel betjening, med den perfekte blanding af diskret betjening, og en meget venlig og imødekomende stil.
Forkælelsen var perfekt