2011-06-13

Kom og se min have

I forbindelse med Landsforeningen praktisk økologi's nye initiativ med åbne økohaver, har jeg med bævende hjerte valgt at åbne min have i en enkelt weekend, nemlig den kommende lørdag d. 18 juni 2011.

Det bævende hjerte, kommer fra det faktum, at selvom jeg er glad for min have, som er den dejligste plet på jorden. Så ved jeg også at den ikke lever op til de gængse standarder for ukrudtsniveau, og orden.

Specielt forhaven er vist ikke egnet til fremvisning, så måske bør man bare gå igennem den med lukkede øjne og fortsætte direkte til baghaven :-)
Når nu jeg alligevel har valgt at åbne min have, så skyldes det at jeg trods alt synes den er værdig til fremvisning, og måske, bare måske så kan det være at den kan inspirere nogen der ikke helt tør kaste sig ud i det der med haven, fordi den jo skal holdes pænt.

Har du lyst til at se min hyggelige have hvor alle grøntsagerne kommer fra,  så se detaljerne her : Åben Have
Listen over åbne økohaver kan findes her : Åbne økohaver

Som en lille Bonus, så er der kyllinger hos hønsene lige nu på lørdag vil de være 12 dage gamle.

Kommer du ?
Der er kaffe på kanden.


10 kommentarer:

  1. Hej Randi.

    Håber du får en hyggelig dag med godt vejr. Jeg er sikker på at de besøgende får en god oplevelse.

    Med venlig hilsen

    Orla

    SvarSlet
  2. Hej Orla

    Tak skal du ha :-)
    Randi

    SvarSlet
  3. Jeg så det godt på listen og jeg ville rigtig, rigtig gerne, men vi har et lidt hektisk lørdagsprogram, så jeg er bange for, at vi ikke når det. Øv,øv. Nogen gange ville det være godt at kunne dele sig i to. Skulle vores planer ændre sig, så står jeg der som et søm :-)

    Ha´en god aften og en god åben have dag
    Birgitte

    SvarSlet
  4. Hej Birgitte
    Hvor ærgeligt, det kunne da ellers have været hyggeligt. Men hold øje med listen det kan være der kommer flere dage hen ad vejen.
    Mit program har også været en smule presset her i foråret, derfor er det kun blevet til én enkelt åben havedag, indtil videre.

    Randi

    SvarSlet
  5. Hvor er det dejligt, at du vil holde åben have selvom alt ikke er supertrimmet, nogle gange skal der også være fokus på indholdet, er sikker på din have er fantastisk.

    Vh Dorte

    SvarSlet
  6. Hej Randi
    Desværre kan vi ikke komme til din åben have, da jeg desværre er arbejdsramt...men mon vi ses hos Karin og Torben??
    Hilsen
    Trine

    SvarSlet
  7. Hej Dorte
    Tak for tilliden :-)
    Ja jeg synes jo at det er de dejligste 1000 m2 på jorden, jeg håber at andre kan få glæde af at se dem.

    Randi

    SvarSlet
  8. Hej Trine
    Det var ærgerligt, kunne da ellers have været hyggeligt hvis i lige kunne komme forbi og hilse på dine små bortadopterede fjerbolde :-)

    Men ja vi ses hos Karin og Torben på søndag.

    Randi

    SvarSlet
  9. Nu er det jo heldigvis sådan, at det er smag og behag hvor veltrimmet en have skal være. Jeg synes personlig at det er charmerende med lidt "uorden" og vildhed.

    SvarSlet
  10. Hej Mette
    Jeg har det på samme måde. Lidt natur i haven er en god ting. Det uplanlagte er ofte meget smukt, og derfor får selvsåede planter ofte lov til at stå hvor de nu selv synes. Også i køkkenhaven.

    Desværre var dagen i dag ikke noget tilløbsstykke, kun 3 personer kom forbi og det var alle nogen jeg kendte på forhånd. Jeg havde håbet på flere, men hyggede mig med dem der kom.
    Mon vejret har spillet ind ?

    Randi

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...