Uhh så kom kulden tilbage og det er passende med en lidt varmende ret, men tid til det helt store var der ikke her til aften. Jeg fik lyst til at lave noget med nogen af de Borlotti bønner jeg har liggende i fryseren fra sidste sæson, men det skulle være nemt og hurtigt.
Jeg kom til at tænke på Beans on toast, og kom på nettet forbi rigtigt mange billeder at hvidt toastbrød med Baked beans. Det var ikke lige det jeg havde i tankerne, det måtte kunne gøres bedre.
Jeg kogte Borlotti bønner med hvidløg, salvie, tomat, Chili, salt og peber. (kogetid ca. 30 minutter)
Så moste jeg bønnerne groft, sammen med det kogte hvidløg og blandede det med olivenolie og lidt rå presset hvidløg. Smagte til med salt og peber og serverede det på groft toast og sluttede af med parmaskine i tern, soltørrede cherrytomater, olivenolie, lidt tørret chili og citronsaft.
Mums siger jeg bare.
Superhurtigt blev det nu ikke, så det blev lidt sent inden vi spiste, men pyt - det var nemt og lækkert.
------------------------
Fra Haven er der brugt: Borlotti bønner, Tomat, Hvidløg, Salvie, Chili
Ingen kommentarer:
Send en kommentar