2013-01-19

Grønkålslasagne med Karl Johan svampe

Jeg fik sidste år River Cottage kogebogen 'Veg every day' i gave. Opskrifterne i kogebogen er uden kød, og på den måde adskiller bogen sig fra de fleste af mine andre kogebøger. Men det afskrækker nu ikke, da vi alligevel ofte har kødløs dag, uden det er noget vi tænker videre over.

Jeg har kigget i bogen men aldrig fået lavet nogle af opskrifterne.
Men det skal der laves lidt om på, og jeg har startet med hans opskrift på Kållasagne.

Ude i haven kæmper selv grønkålen mod kulden lige nu. Den overlever men bladene er lidt slappe. Det gør dog ikke noget, når man alligevel skal dampe den.



Kållasagnen laves med en slags kålstuvning og ristede svampe i stedet for Kød og tomatsauce. 
Og den blev rigtig lækker. Jeg havde ikke alle ingredienser ved hånden, så jeg lavede en smule om undervejs (ikke meget), det håber jeg at Hugh tilgiver mig. Og så er opskriften herunder til 2 personer.

  • 200 g Grønkål og eller Palmekål, jeg brugte en blanding.
  • Ca. 250 gram svampe. Jeg brugte tørrede Karl Johan svampe, da det var de eneste svampe jeg havde. De skal bløde ud i lunken vand ca. 45 minutter før brug.
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • Lasagneplader, frisk er bedst, men jeg brugte tørrede, da det var det jeg havde.
  • Smør
  • 20 gram parmesan, fint revet
  • Timian
  • Olie, Salt og Peber
Fjern de grove stilke fra kålen og hak den i grove stykker. I følge opskriften skulle kålen nu i koldt vand og varmes op til kogning i 4-5 minutter. Det er mig meget imod at koge kål alt for lang tid. Så i stedet dampede jeg på følgende måde :
Put kålen i en gryde og hæld ca. 1/2 cm vand i bunden af gryden.
Bring vandet til kogepunktet, og rør rundt i kålen til den er faldet sammen, det går hurtigt. Læg låg på gryden og tage den af varmen. Lad gryden stå til du skal bruge kålen.

Svampesauce

Svampene steges i smør til væsken er ude af dem. Tilsæt herefter det finthakkede hvidløg Timian, salt og peber. Steg videre i 2-3 minutter og stil til side.

Bechamel sauce
Bechamelsaucen bliver dejlig krydret i smagen med gode smagsgivere.

3/4 liter mælk
1 løg i små tern
2 laurbærblade.
5-6 sorte peberkorn
Det hele puttes i gryde og varmes op tillige under kogepunktet. Stil gryden til side mens resten af retten forberedes.  Smagen trækker fint ud i saucen og giver en dejlig smag.
I opskriften står der også man skal bruge lidt knoldselleri, men det havde vi ikke og jeg er ikke den store fan.

  • 30 g smør
  • 30 g mel
  • 1 tsk Dijon sennep
Når du er klar til at lave Bechamelsaucen, laver du en smørbolle af mel og smør. Sigt mælken og hæld den langsom ned til melblandingen under kraftig omrøring.
Smag den til med salt, Peber og lidt Dijon sennep

Nu er alle delene til lasagnen klar, med mindre du liiige vil lave en hjemmelavet lasagneplade.

Bland kålen op med lidt under halvdelen af Bechamelsaucen.

Start Lasagnen med et lag Bechamel og herefter
Lasagneplader,
Kål,
Lasagne plader,
Svampene og lidt Bechamel,
Lasagne plader,
Bechamel.

Slut af med  parmesan på toppen, og dryp med lidt Olivenolie.

Bag lasagnen i ovnen i ca. 30 minutter, og spis den med stor nydelse.

----------------------
Fra Haven er der brugt: Grønkål, Toscansk palmekål, Laurbær, Løg, Hvidløg, Timian,

6 kommentarer:

  1. Uha! Den ser dejlig ud - lasagne er lige mig, og denne der version ser ret indbydende ud! Jeg fik desværre ikke plantet grønkål i haven sidste år, så det håber jeg, at jeg husker/når i år :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Piske
      Det er bare med at komme i gang med kålen i år. Du kan så den helt frem til slutningen af juni og stadig få et godt udbytte. Det gør jeg, så kan den nemlig plantes ud efter nogle af de tidligst høstede afgrøder, spinat, salat eller tidlige kartofler.

      Og Lasagnen her. Den drømmer jeg allerede om i andre grøntsagsvarianter. F.eks Porrer eller Stuvede rodfrugter.

      Slet
  2. Vilken trevlig blogg du har ! Oj så gott det ser ut, det måste jag nog prova. Har gott om Palmkål kvar och Karl-Johan finns i frysen. Tack för recept ! Så blev jag ju lite sugen på Hughs bok också, jag har sett en del av programmen i serien och det var mycket läckert som lagades. Ha en skön vecka !
    Lisa/Lisas trädgård

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisa
      Tak, og håber også du er kommet godt igang med ugen.
      Hugh bog er meget flot, og fyldt med fristende indbydende måder at server masser af grøntsager.

      Slet
  3. Lækkert lavede lasangen forleden til frikadeller, tror ikke det vil blive velmodtaget uden kød, men lasangen var super lækker, og bliver helt sikkert levet igen. Det var dog en noget kold fornøjelse at plukke grønkålen:)
    Tak for inspiration

    SvarSlet
    Svar
    1. HæHæ Ja det kan være koldt for fingrene at høste grøntsager i haven lige nu.
      Jeg mener nu godt at Lasagnen kan servers uden kød, da den havde rigtig meget smag fra kål og svampe. Men det er jo selvfølgelig en smagssag, eller måske et spørgsmål om vane :-)

      Men godt i kunne lide lasagnen, jeg var også ret glad for den.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...