Mellem jul og nytår, har der været stor fokus på at få noget grønt og groft indenbords, og så gør det jo ikke noget at man kan hente det lige derude i haven.
Dagens ret var Nakkekamsteg, og der skulle være nok til at der kan laves en flæskestegs sandwich af resterne d. 1 januar.
Kamstegen blev peppet op med lidt Timian, Rosmarin, Salvie, og så fedtstof skummet af en dejlig æbleconfit jeg lavede efter Grydeskeens opskrift + noget neutral indkogt æblemos.
Det hele blev mikset godt sammen og gnedet ind i kødet under sværen.
Det gav en rigtig dejlig smag til stegen, og stegeskyen blev blandet op med kogt perlspelt, hvilket ikke var en dårlig ting.
Det grønne tilbehør blev en blanding af Porrer, Toskansk palmekål og Grønkål der blev snittet i grove stykker og dampet let i en smule smør og en smule æblemost.
Nemt, sundt og meget lækkert.
-----------------------
Fra Haven er der brugt: Porrer, Toskansk palmekål, Grønkål, Salvie, Rosmarin, Timian.
Billedet må være et af de kendte mad-fake billeder. Der kan ikke være flæskesvær tilovers dagen efter :-)
SvarSletMen opskriften lyder spændende!
HæHæ, den der nu god nok, for billedet er ikke fra dagen efter, men af den friske varme flæskesteg.
Slet