2009-04-11

Øl på flaske og lidt nyt fra haven.

I går skete der ikke så meget på havefronten. En kaprifolie som vi gravede op inden det træ den voksede op ad blev fældet, blev plantet igen, op ad én af de stammer vi lod stå tilbage til stærekasserne.
Bryg #12, Swartzbeer blev flasket og smagt, og jo den smager sørme af øl, Vi sluttede dagen med dejlig lammeryg - i øl naturligvis :-).

Bortset fra det, så blev vi færdige med det sidste højbed i omlægningens fase 1 i forgårs, og hermed er omlægningen slut for denne sæson. det har været hård arbejde, men det har også næsten givet os 10 m2 dyrkningsareal ekstra i forhold til før omlægningen.
Nu skal der så bare noget i jorden, og her i weekenden skal der sættes stikløg og sås gulerødder, spinat, persille, valskebønner - og måske sættes kartofler, hvis vi tror jorden er varm nok til det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...