2005-03-27

Slavearbejde i baghaven, eller rekreation på terassen ?

Hvis man læser min seneste post, er man vist ikke i tvivl om, at jeg for ½ år siden var mere end almindelig træt af at være nybagt husejer (igen) og de trængsler som istandsættelsen medførte. Mange ting er sket siden da, og jeg må sige at det gode humør er vendt tilbage - mangefold.

Når først håndværkerne er smidt ud, og man selv har haft chancen for at vise hvad man duer til med opsætningen af et nyt køkken og maling samt diverse andre småting, så er det ved at ligne et hus der er til at bo i (Underdrivelse - huset er blevet fantastisk), selvom der stadig mangler at blive syet et par gardiner og nogle lavet andre småting , som nye vinduer og lign.
Tiden er derfor moden til at beskæftige sig med andre sider af livet som husejer - HAVEARBEJDET.
Fra starten har havearbejdet været en byrde vi vidste ville komme. Når man køber et hus på et 1008 m2 stor grund, så er det ingen hemmelighed at der skal ligge noget arbejde i haven, hvis ikke man vil bo i en vildmark (tanken om at skulle ordne have har gjort ideen tillokkende).
Og ikke til at tage fejl af - Påskeferien er det perfekte tidspunkt, solen skinner og temperaturen er udholdelig, så vi kaster os ud i haven med spade og grensaks.
Nu snakker vi jo altså ikke om at rykke ukrudt om, men derimod at nedsave en tjørnehæk der ikke har været klippet i 10 år, at grave buske op, og flytte dem, sætte 20 planter til en hæk, fælde en række af småtræer. Save alt egnet træ op til brænde ( Som vi skal bruge i den udendørs pejs vi er velsignede med på terassen ) og så ikke at glemme at nyplantede og flyttede buske, skal vandes, og vandes og vandes og vandes og vandes og nej man har ikke en vandslange der er lang nok, så det er spandevis der slæbes og slæbes og......
Man bliver træt, træt, træt - Hey der er en muskel jeg ikke vidste jeg havde, og én mere - og ja der er også muskler i storetåen !.

Overraskelsen er, at det er sjovt !
Altså ikke ha ha sjovt, men en pragtfuld måde at få den daglige motion.
Efter 4 dage i haven er jeg færdig, træt, udkørt, flad.
Det har været 4 pragtfulde dage.
Hvad skal jeg lave i morgen ? - I haven (og jeg glæder mig)

Svaret på overskriftens spørgsmål, må derfor være - at have arbejde ér slavearbejde, men det er på den dejlige måde, der gør en helt afslappet, og tilfreds med sig selv. Den sene eftermiddag på terassen, nydes i extrem grad når man kan læne sig tilbage og kigge på den hæk man lige har klippet (læs: fældet) og dissekeret til en stak brænde.

2004-09-27

Hvorfor kan alle håndværkere ikke være ligesom vores elektriker ?

Hvordan kan det være ?
Mureren ødelægger dørkarmene
Tømren ødelægger fodpaneler og murværk på skorsten ( mens han drikker resten af vores kaffe, og fjerner afdækningen der skal skåne vores ejendele for at blive overdænget af støv )
Gulvsliberen laver en meget pæn, lige - og lang, ridse i vores skabe og kommer nu til at stå over for et erstatningskrav på nye låger (5 stk) Ja det er godt klaret.
(Og ikke at forglemme - alle har de præsteret at slukke for vores køleskab, så årets høst af hyld er gået grundigt til grunde ! åbenbart et fællestræk blandt håndværkere )

Elektrikeren ? - ja han er så undtagelsen der bekræftiger reglen.
Altid påpasselig, altid ivrig efter at lave den pænest mulige løsning på installation af EL i kælderen, hvor udseenet måske ikke betyder så meget, men det er alligevel rart at der er nogen der tænker på at vi også skal bo i huset, og at det derfor ikke kun er den ene vægge, den ene gulvplanke, det ene gulv, der skal være pænt, men også den del af huset der støder op til !!

Er reglen at mureren gerne skal efterlade noget som tømren skal reparere, tømren skal bane vejen for rengøringsselskabet og gulvsliberen skal skabe omsætning hos køkkenfabrikanterne - og sådan tjener de alle lidt ?
men det skal være løgn skal det.

For fremtiden laver vi sk* det hele selv, eller får venner og bekendte til at hjælpe - og ja kære skatteminister, hvis du vil afskaffe sort arbejde, så start med at rydde op i håndværkerbranchen.
Hvis de gør deres arbejde ordentlig og til en rimelig betaling, så tror jeg på at flere vil benytte dem til at få gjort arbejdet, men som det er nu er det jo et stort lotteri, om du får ødelagt dit hus, eller om du rent faktisk får det du beder om, til en pris der står mål med ydelsen.
Når vi selv laver det, så ved vi hvem vi skal slå oven i hovedet når det ikke bliver gjort ordentlig, og så har vi ikke betalt horrible timepriser for det.

Og så var jeg lige ved at glemme :
Hvorfor er det så svært for en håndværker at vende tilbage på en forespørgsel.
Vores husprojekt er blevet forsinket mange gange undervejs, fordi vi har afventet tilbud, tilbagemeldinger om evt. starttidspunkt eller bare om de har lyst til at lave opgaven.
Et hint til alle håndværksmestere : Hvis ikke i har tid, så sig nej til opgaven simpelt og nemt. Og det bedste af det hele ? I driver ikke jeres potentielle kunder til vanvid.

2 akademikere med i alt 4 venstrehænder er hermed blevet omdannet til 2 gør det selv mennesker, vi kan i hvert fald gøre det lige så godt selv, så hvorfor betale andre dyrt for det ?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...