Ja det kan man, når det første man gør efter arbejde er at spænde traileren for bilen og køre i IKEA.
Trailer, den er jeg lige nød til at kommentere.Men altså i IKEA skulle vi, for at købe lager reoler til kælderen. og lager reoler blev der købt, lige så mange som der kunne være i traileren, og det var ikke nok, så vi skal afsted igen en anden gang.
Kan man forstå det, for et øjeblik siden boede vi på kollegie og festede i ugevis mens vi prøvede at finde tid til at lektierne (eller var det omvendt ..) og nu sidder vi her med Villa, Skoda og (nej ingen hund) trailer ! det er én af den slags ting man bare aldrig tror skal ske for én selv, alle de andre får trailer, men så slemt kan det da ikke gå for os, lige så lidt som vi nogensinde bliver over 25. Men pludselige en dag er det én af de ting man bare ikke kan leve uden. Men lidt frit liv og bohëme er der da over de, vi har nemlig købt den sammen med naboen.
Da vi kom hjem kl halv 8, kastede vi en frossen pastasauce i mikroen, og efter den var spist gik turen til naboen, som havde skaffet os en del af en økologisk ko til en ganske rimelige pris. Efter at have fordelt kødet gik det hjemad med 18 kg okse i posen, som skulle pakkes og i fryseren.
Og så kommer vi til det igen, for det næste der kommer til at ske for os, er nok at vi skal have en kummefryser.
Kummefryser, er det ikke for gamle mennesker og folk på landet ?Men kummefryseren skal til, for at vi kan gemme vores overflod af økologiske grøntsager fra haven, købe stort ind af glade kyllinger fra Hopballe mølle, sige ja tak til store mængder økologisk ko og lave lager af mandens lækre hjemmelavede brød.
Så ja en kummefryser er måske den næste store ting der skal i kælderen.
Og sådan gik der en dag uden jeg fik kildet min tomater på kinden. de klarer sig nok (men hvad med mig)