2009-09-23

Hvordan kom vi hertil ?

En dag uden at sætte en fod i haven..... kan man det ?
Ja det kan man, når det første man gør efter arbejde er at spænde traileren for bilen og køre i IKEA.
Trailer, den er jeg lige nød til at kommentere.
Kan man forstå det, for et øjeblik siden boede vi på kollegie og festede i ugevis mens vi prøvede at finde tid til at lektierne (eller var det omvendt ..) og nu sidder vi her med Villa, Skoda og (nej ingen hund) trailer ! det er én af den slags ting man bare aldrig tror skal ske for én selv, alle de andre får trailer, men så slemt kan det da ikke gå for os, lige så lidt som vi nogensinde bliver over 25. Men pludselige en dag er det én af de ting man bare ikke kan leve uden. Men lidt frit liv og bohëme er der da over de, vi har nemlig købt den sammen med naboen.
Men altså i IKEA skulle vi, for at købe lager reoler til kælderen. og lager reoler blev der købt, lige så mange som der kunne være i traileren, og det var ikke nok, så vi skal afsted igen en anden gang.
Da vi kom hjem kl halv 8, kastede vi en frossen pastasauce i mikroen, og efter den var spist gik turen til naboen, som havde skaffet os en del af en økologisk ko til en ganske rimelige pris. Efter at have fordelt kødet gik det hjemad med 18 kg okse i posen, som skulle pakkes og i fryseren.
Og så kommer vi til det igen, for det næste der kommer til at ske for os, er nok at vi skal have en kummefryser.
Kummefryser, er det ikke for gamle mennesker og folk på landet ?
Men kummefryseren skal til, for at vi kan gemme vores overflod af økologiske grøntsager fra haven, købe stort ind af glade kyllinger fra Hopballe mølle, sige ja tak til store mængder økologisk ko og lave lager af mandens lækre hjemmelavede brød.
Så ja en kummefryser er måske den næste store ting der skal i kælderen.

Og sådan gik der en dag uden jeg fik kildet min tomater på kinden. de klarer sig nok (men hvad med mig)

3 kommentarer:

  1. Ha ha :o). Hvor er det en dejlig tekst, du har skrevet!

    Og ... hvor kan jeg dog genkende dine tanker. Vi har godt nok ikke en trailer (men dog en kummefryser - selv om vi hverken er gamle eller bor på landet ;-)), men det var nærmest grænseoverskridende, da vi forrige år købte ny bil ... og fik anhængertræk på den. Uha!


    Men måske skal man bare justere sin selvopfattelse nu og da - og acceptere, hvad man kommer frem til ;-).

    P.S. Håber du når i haven i dag!

    SvarSlet
  2. Hej Hanne
    Tak for din hilsen.
    Det er sjovt for jeg tænkte det samme, det med at acceptere hvem man er. Der er bare lige det ved det, at en gang i mellem overhaler man sig selv og er blevet ældre end man tror man er. Tid er en pudsig størrelse, vi opfatter den forskelligt alt efter hvilken situationen man befinder sig i.
    Og jo jeg var i have i dag, på en kort runde inden solen gik ned. Det slår alt.
    Hilsen Randi

    SvarSlet
  3. Kom først nu til at se at jeg kaldte dig Hanne ....
    ved ikke helt hvor det kom fra.
    Hilsen Randi

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...