2011-05-18

Er i Haven

Meget blogning bliver det ikke til i disse dage, hvor de lyse timer tilbringes i haven, og de mørke i kælderen med at omplante Chili, såning af bønner og meget andet.

I haven er der masser af vækst, specielt nu, hvor vi har fået lidt af den længe ventede regn. Det betyder at der er fuld spurt på ukrudtet, men jo heldigvis også på alle de planter der er der med vilje.
I køkkenhaven er der fart på Hvidløg, Løg, Gulerødder, Spinat, Valske Bønner, Hindbær, Rabarber, Ærter og ...

Desværre går der lige lidt inden vi er selvforsynende med salat. Tørke, snegle og underjordiske kryb, har tilsammen gjort at det eneste salat der er derude lige nu, er 8 små planter på 5 cm.
Så jeg må i gang med forspiringen igen. Men der går jo lige lidt...

I køkkenet er der faktisk ikke så meget fart på for øjeblikket, tiden bliver brugt til noget andet, og Delien må stå for skud, så der svinder det voldsomt i beholdningen af færdigretter. Men det er nok meget godt for der er rigeligt med vinteragtige retter derude, og dem gider vi jo snart ikke at spise mere, nu hvor grill sæsonen er godt i gang.

Lidt er det dog blevet til, blandt andet en gang lækre kødboller, med brødkrummer, æg, paprika, chili, spidskommen og Ramsløg, serveret med en tomatsauce lavet af ét af de ganske få tilbageværende glas henkogte tomater.

Pasta med kødboller og tomatsauce
Fra haven er brugt : Henkogte tomater.

Fortsat godt forår

2 kommentarer:

  1. Der er også fuld gang i vores have for tiden, i går var vi i køkkenhaven hele aftenen, men man kan godt se at haven lider under vores renovering.

    Forspirer du altid salat inde? Jeg synes nemlig det var nemmere at så direkte, men de bliver måske hurtigt større?

    Hilsen Didde

    SvarSlet
  2. Hej Didde.
    nej jeg forspirer bestem ikke altid salat.
    jeg plejer også at så de første par hold direkte, og derefter forspirer jeg for at have udplantningsplanter efterhånden som der er tomme pladser i bedene.

    I år er der bare ikke spiret en eneste plante på friland, så nu bliver det hele forspiret.
    Det er irriterende, for jeg synes nemlig også det er nemmere at så direkte.

    Hilsen Randi

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...