Nogen gange går man rundt med en idé om noget man har lyst til at prøve. Noget man har set et sted. Eller nogle ting i skabet man gerne vil have brugt. Og nogen gange falder det hele på plads og giver tilsammen et rigtig godt måltid.
Sådan var det i går.
Stegt Rissalat (eller Pilaf eller hvad vi nu skal kalde det.)
Sidste uge så Jeg Camilla Plums "Krudt og kugler" hvor hun lavede mad fra Persion. Der blev brugt krydderier i stor stil, og det hele så faktisk ret lækkert ud. Hun lavede blandt andet en Rissalat som jeg synes så rigtig lækker ud og jeg fik lyst til at lave noget lignende.
2½ dl Basmati ris, koges på normal vis.
1 løg
en lille håndfuld Cachew nødder hakkes i halve
en lille håndfuld valnødder hakkes meget groft (3-4 stykker pr halve nød)
1 stor tsk hele spidskommen
1 rød snack peber.
2 store håndfulde urter. Jeg brugte Bredbladet persille og Ramsløg.
Løg, nødder og spidskommen ristes på banden, til løgene er godt bløde. De må gerne få lidt farve.
Tilsæt snackpeber i små tern og rist med et par minutter.
Basmati ris tilsættes og det hele ristes i ca. 5 minutter mens der vendes godt rundt så det ikke sætter sig på bunden.
Smag til med Salt og peber.
Ved servering vendes de hakkede urter ned i risene, eller hældes blot ud over retten ved servering.
Humus med Ramsløg
Jeg har været i skoven og hente lidt mere Ramsløg, da jeg længe har haft lyst til at lave en Humus med Ramsløg, det er lige ved at være sidste øjeblik, hvis i skal hente nogen. Bladene var tydligt grovere og løgduften i skoven noget skarperen end første gang vi hented. Men de kan skagtens bruges endnu.
I forgår kogte jeg en portion Kikærter til fryseren, så det hele var lige til at gå til.
Jeg har kun ca. mål på da det var lidt på slump.
Kikærter ca 300g
1 stor håndfuld ramsløg (det bliver en lysegrøn Humus :-)
1½ Spsk Tahin
Olivenolie til konsistensen passer
Salt og Peber.
Det hele blendes så der stadig er en smule struktur i kikærterne, sådan kan jeg bedste lide det.
Pandebrød
Hos Xenia havde jeg set en opskrift på Pandebrød, som jeg også længe har ville prøve af.
Den opskrift fulgte jeg uden ændringer.
Hold da op hvor vi spise for det hele smagte fuldstændig forrygende.
Heldigvis var der da lige rester nok til at vi kunne få det én gang til idag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar