2009-07-10

At grave for sejren

Digging for Victory.
Jeg har lige fået det nyeste nummer af praktisk økologi hvor der er en artikel om krigstidens kampagne for at dyrke egne grøntsager.
Titlen på kampagnen fra II verdenskrig gav mig en association til vore dages økologi. I dag handler ikke om at sejre over tysken, men måske om at vinde kampen for et godt og sundt miljø, og sunde råvarer på bordet.
Argumentationen bag datiden kampagne for at dyrke lokale grøntsager ligner meget nutidens strømninger mod produktion i nærområdet.
Argumentet er mindre transport.
Hvor det under II verdenskrig drejede sig om at holde skibene fri for fødevarer, så de kunne transportere kanoner til kampen mod nazi tyskland, drejer det sig i dag om at spare CO2 på transporten og mindske brugen af giftstoffer i fødevareproduktionen. Og så naturligvis en bedre kvalitet i vores grøntsager.

We Dig For Victory!
http://digforvictory.com/
Video om kompost fremstilling
Bog : Digging for Victory: Wartime Gardening with Mr Middleton

2009-04-11

Øl på flaske og lidt nyt fra haven.

I går skete der ikke så meget på havefronten. En kaprifolie som vi gravede op inden det træ den voksede op ad blev fældet, blev plantet igen, op ad én af de stammer vi lod stå tilbage til stærekasserne.
Bryg #12, Swartzbeer blev flasket og smagt, og jo den smager sørme af øl, Vi sluttede dagen med dejlig lammeryg - i øl naturligvis :-).

Bortset fra det, så blev vi færdige med det sidste højbed i omlægningens fase 1 i forgårs, og hermed er omlægningen slut for denne sæson. det har været hård arbejde, men det har også næsten givet os 10 m2 dyrkningsareal ekstra i forhold til før omlægningen.
Nu skal der så bare noget i jorden, og her i weekenden skal der sættes stikløg og sås gulerødder, spinat, persille, valskebønner - og måske sættes kartofler, hvis vi tror jorden er varm nok til det.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...