Restaurant Mother

De får et par stjerner for råvarerne, som man godt kunne smage var helt ok, og for nogles vedkommende rigtig gode, men udførelsen dumper de på. 

Som antipasti fik vi Bruchetta med spiced Beans. I min begrebsverden er Bruchetta et stykke grillet (eller ristet/bagt) brød med en eller anden form for fyld. Det vi fik var et stykke blødt franskbrød med en smagsløs bønnetopping. Der var 2 andre slags fyld, men det siger vel det hele, at jeg ikke erindrer hvad det var.
Bruchettaen ankom så hurtigt, (faktisk samtidig som den malplacerede velkomstdrink) at den må have været lavet på forhånd, hvilket så kan forklare den slatne gennemvædede konsistens af brødet.

Man kan mene hvad man vil om surdejs Pizzabunde, det er smag og behag, men det er bestemt ikke min smag. Den syrlige smag var alt for dominerende i forhold til de mere subtile smagsnoter i den friske Mozzarella og den gode skinke. Derudover er min personlige smag i pizzabunde noget i retning  af en god tynd bund med en spød skorpe, der har fået lidt farve i ovnen. Denne bund var såmænd også rimelig tynd, men den var blød og sej, som en surdej nu en gang kan være. Og at sidde og rive i sin pizzabund for at skære den over, er altså ikke godt. Det er lidt svært at se hvorfor, for med den enormt imponerende ovn de har stående bag disken, burde de nok kunne banke noget sprødhed ind i bunden.
Måske gik det bare for stærk. Og stærkt gik det i det larmende lokale med mange mennesker, dårlig akoustik, høj musik og super efftektive tjenere.
Tjenerne var faktisk ét af de bedre indslag, De gjorde det godt, hurtigt og venligt. At det skulle gå så ekstremt hurtigt, som det gjorde, var nok ikke deres beslutning, men snarer grundet i det faktum at de gerne skulle nå 2 serveringer ved hvert bord fra 17 til 20 hvor dørene åbnes for spontane gæster. 
Her gjorde den diskoteksagtige stemning god gavn, for faktisk havde man stor lyst til at forlade stedet og komme ud og nyde den fredelige stemning ude i trafikken. Værtinden gjorde også sit i den sammenhæng, med militærisk hånd styrede hun gæsterne hen til det rigtige bord, og når hun synes man havde været der længe nok, troppede hun op ved bordet med stram mine for at sikre sig at man snart forlod bordet. (helt sådan formulerede hun det ikke, men vi fornemmede helt klart at det var formålet)

For også at være lidt positive, så sluttede vi af med en espresso der var blandt de bedre jeg har fået i DK, og den rødvin vi drak til maden (må med skam melde at jeg ikke kan huske hvad det var for én) var faktisk ganske udemærket, og et godt valg til Pizzaen, så tak til tjeneren der anbefalede den.