Alle sætteløg er af egen avl. Endelig har jeg fået oparbejdet en bestand der er stor nok til at jeg regner med at være selvforsynende med Hvidløg OG have sættemateriale til næste år også.
I år har jeg sat 3 forskellige sorter :
- 20 stk Estisk rød slange hvidløg. Det er en sort der giver få men store fed pr. løg, hvilket er dejligt når de skal pilles.
- 40 stk "Almindelige" Startet fra løg købt i et supermarked for 4 år side. Giver nogle hvidløg med en god smag og helt almindelig størrelse.
- 20 stk Ukendt slangehvidløg. Købt med hjem fra marked i Provence i foråret. God kraftig hvidløgssmag, og en god størrelse fed der er lette at pille. Det skal blive spændende at se hvordan de klarer sig i det danske klima.
De øvrige regner jeg med vil lave en lille rundt hvidløg der ikke er opdelt i fed, også kaldet 'enkeltfeds hvidløg' De skal tages op og tørres og sættes igen til efteråret. Så vil de give rigtige hvidløg i 2012.
Slangehvidløg sætter en blomsterstilk, som hen over sommeren danner en mængde små løg som man kalder topløg. Disse kan spises som almindelige hvidløg evt steges hele på panden og smager ganske fremragende. Men de kan også bruges til at lave nye hvidløg. Det tager fra 2-5 år at omdanne et enkelt topløg til et rigtigt hvidløg. Til gengæld så kan ét enkelt hvidløg producere op til 250 små løg på ét år, og så kan det begynde at betale sig. Der går nemlig en ret stor procentdel af en hvidløgshøst fra til sættemateriale hvert år.
Spændende med forskellige hvidløgstyper. Hvor må det bare være fantastisk at have sin egen (mere eller mindre) selvforsynende have!
SvarSletDet er det. Fornøjelsen ved at lave mad, er bare så meget større når det kobles sammen med oplevelsen ved at hente de friske råvarer direkte ude i køkkenhaven.
SvarSletRandi