2011-01-12

Suppe og Rilette

Sidste weekend var der rigtig gang i gryderne, og der blev produceret lækre ting på stribe, og en enkelt knap så vellykket ret.  Se indlæggene  "Når det ikke fungerer" og  "Pulled Beef
Udover de to andre retter, så var der også gang i suppegryden.

Suppe:
Der var en del gode kraftben ben med den 1/4 ungtyr vi fik leveret i efteråret, og de røg alle i suppegryden sammen med
Porrer, Persillestængler, Pastinak, Persillerod, Laurbær, Hvidløg,  Peber og gulerødder.
Det hele simrede i  7 timer hvorefter supen blev sigtet og kogt ind, til der kun var 2 liter dejlig kraftig Fond tilbage.

Fra haven er der brugt : Porrer, Pastinak, Persille, Persillerødder, Hvidløg, Løg

Rillettes:
Alt det reelle kød fra suppebenene pillede jeg af og lavede Rillettes. 
Jeg stegte lidt løg, og tilsatte det trevlede kød og lidt marv, sammen med laurbærblade, lidt enebær og hvidløg, og lod det simre ved svag varme et par timer. Undervejs tilsatte jeg lidt af Fonden for at holde det fugtigt og for at give noget af smagen tilbage til kødet. Det blev afsluttet med en god skefuld af fedtet fra suppen, for at give den rigtige smørbare konsistens, og for at få det til at hænge sammen.
Det er fantastisk på et stykke ristet brød, og vil gøre sig godt som en lille forret serveret med salat og lidt surt til.

Fra haven er der brugt : Løg, Hvidløg

Resterne:
Fedtet jeg skummede af suppen er gemt og skal bruges til fuglemad, altså til de vilde fugle.
Til de lidt mindre vilde fugle, nemlig hønsene er der også lækkerier, de har nemlig fået de udkogte grøntsager fra suppen, og jeg skulle hilse og sige at det smager godt.

Tilbage er kun de rene knogler og brusken.
Waste not, Want not.

7 kommentarer:

  1. Wow, jeg skal love for at det er optimal udnyttelse af råvarerne. Det varmer mit 'stop spild af mad' hjerte at læse :-)

    God ide at komme marven med i rilletten. Uhm, sådan en mad kunne jeg godt lige spise. Nam nam :-)

    SvarSlet
  2. Uuuyyyj, guf de la guf, Randi! Er syg med rilette OG med marv, så i sød symfoni kan jeg KUN forestille mig, at det smager fortryllende :-)
    Kh. Eva

    SvarSlet
  3. Mmm har lige fået lidt Rilette til frokost i dag, med en cornichon på. Lækkert.

    Jeg er også stor tilhænger af at udnytte råvarerne bedst muligt. Madspild er noget svineri. Derfor laver jeg også ofte store portioner mad, der kan kan deles op i passende portioner og komme i fryseren.

    Hønsene hjælper naturligvis til med at omsætte det vi ikke kan finde anvendelse af, til noget brugbart, nemlig gødning til køkkenhaven, og forhåbentlig snart til nogle æg.

    Hilsen Randi

    SvarSlet
  4. Hej Randi
    God ide med rillettes. Har du prøvet at komme det i glas og henkoge det?

    Jeg har hamstret andebryster før jul, og har en ide om at jeg vil prøve at lave terrine de canard, men det kunne lige så godt være anderilletes. Det rigtig fede kunne være at konservere det på relativt små glas. Jeg har fundet nogle opskrifter, men ingen med henkogning. Nogen tips?

    SvarSlet
  5. Hej Kristine
    Jeg har ikke den store erfaring med Rilettes, det er kun anden gang jeg forsøger det, og der blev ikke større portion, end at jeg bare har det i små bøtter med fedt øverst, i køleskabet.
    Men det er da oplagt at henkoge det, så kan det jo holde rigtig længe.

    Camilla Plum lavede Rilettes i sin udsendelsesrække "Den sorte gryde" og der siger hun at det sagtens kan henkoges, og derefter holde i et år, men det har jeg altså ikke prøvet.
    se udsendelsen her:
    http://www.dr.dk/DR2/camillaplum/Mad_der_holder/Udsendelser/udsendelser_2009/udsendelse_6.htm

    Hvis du ligefrem har hamstret, så kan du jo sagtens lave både Rilettes og terrine.
    Terrine lyder forøvrigt også lækkert.

    Hilsen Randi

    SvarSlet
  6. Hej Randi
    Se terrrineopskrift her :)
    http://jonaskogebog.blogspot.com/2010/12/andeterrine-med-appelsin-og-valndder.html

    Hilsen Kristine

    SvarSlet
  7. Uh, den ser da godt nok god ud på sådan en rigtig luksus måde.
    Har du prøvet den ?
    Hilsen Randi

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...