2011-07-17

En Bi-ting (noget om at brødføde verdens befolkning)

Nyeste tiltag på selvforsyningsfronten, og mandens nyeste hobby.
En lille bifamilie er flyttet ind og skal nu vokse sig større så vi til næste år kan blive selvforsynende med Honning. Så skal der eksperimenteres med at erstatte sukker med Honning, og andre spændende måder at bruge honning på. Og så er jeg spændt på om det vil kunne ses i udbyttet af Frugt og bær i haven.

Add caption

Men udover at vi selv forventer at få et udbytte ud af havens nye beboere, så er det også godt at vide, at man gør noget for bestanden af bier i verden, en bestand der ikke har det så godt.

Bier er trængt på alle fronter. Den intensive dyrkning af landbrugsarealerne levner ikke plads til vild natur og vilde blomster. Pesticider har angiveligt taget livet af rigtig mange bier. Derudover er de truet af invasive arter af rov hvepse, der går direkte efter honningbier.

Det er på tide at verdens befolkning som helhed begynder at tænke på andet en højere udbytte og intensivering, og tænker mere på den helhed vi lever i, og som vi er afhængige af. Fortalerne for intensivering, GMO, sprøjtemidler m.m. slår på at vi ikke vil kunne brødføde den voksende befolkning med økologisk dyrkning. Men det vil jeg da gerne have lov til at sætte et stort spørgsmålstegn ved.
Sammenholder man den påstand med en anden kernesag 'Stop Spild af Mad' så giver det ikke mening at der ikke skulle være nok. Fødevarer for 16 milliarder ender hvert år i de danske skraldespande, tænk hvor meget det drejer sig om på verdensplan og så skulle vi være bekymret for at der ikke er mad nok .....
Lad os udnytte det vi allerede dyrker optimalt, og så kan vi bagefter snakke om tiltrækkelige forsyninger

Rundt omkring i den vestlige verdens haver og parker er der mange mange 1000m2 der ikke udnyttes. Hvis alle med en have dyrkede bare en lille del af deres egne grøntsager, så kunne vi nå langt, kaster man et lille hønsehold ind samtidig, er vi nået endnu længere.
I parkerne er der kilometervis af græs, som kun bruges til hundeluftning. Nu er det måske ikke umiddelbart realistist at der skal være køkkenhaver i alle parker, og vi skal jo trods alt også have plads til at røre os på, til at lege og til at få luft. Men hvis man kigger opad, på birketræer, Ahorn og mange andre slags prydtræer, så kan jeg ikke lade være med at undre mig over, at der ikke er en god del æbler, blommer, pærer i mellem. Og hvad med buskene ? nogen af dem kunne vel godt være solbær, ribs, stikkelsbær og andre gode ting.
Midt i alt det nydelige velslåede græs, kunne der være øer der ikke blev slået og hvor vilde blomster kunne vinde frem. Så bliver bierne glade, og så er vi tilbage ved udgangspunktet.

Giv plads til naturen, Pas på bierne.

7 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg, med et lille opråb om tilskyndelse til forandring!
    Deler dine meninger fuldt ud.
    Vi er selv igang her på matriklen, hvor vi har 6200 m2 (ca 2500 m2 skov og resten som "park" med græs og træer).
    Vi stiler mod selvforsyning i frugt, grønt, æg mv.......men det tager tid og er ikke nemt når man ikke er vokset op med livsstilen - der så megt man skal lære, som man ikke har fået ind med modermælken ;o)
    Men det skal nok komme bib for bid.

    SvarSlet
  2. Hej Helle
    Tak for din kommentar.
    Uhh 6500 m2 det er det jeg går og drømmer om, jeg har kun 1000.
    Jeg er godt nok vokset op på landet, i hvert fald i de første år, alligevel har jeg aldrig tidligere haft selvforsyningstanken inde på livet. Det er først indenfor de seneste 5-6 år at det stille og roligt er vokset frem, efter vi fik have og i takt med at vores græsplæne er blevet mindre :-)

    Randi

    SvarSlet
  3. Jeg har det som Helle, det giver så meget mening og glæder mig at til at følge Randis biers Verden. Jeg kunne forestille mig at du kunne lave "mine" frugteddiker med honning i stedet for sukker. Det samme gælder også mynte og ingefærsirupen. Jeg har ikke råd til at brug honning på den måde - men gid! Jeg elsker det! Håber også at du vil skrive lidt om det som går galt, og det som er svært. Jeg er lidt bange for at blive stukket eksvis... Men du er velkommen til at afleveret noget i Viby som jeg kan eksperimentere med ;-) Den bedste honning EVER jeg har smagt var fra Tunø, den var så skøn. Måske var det strandkålen som gjorde det sidste?

    SvarSlet
  4. Hej Camilla

    Biernes verden er her på matriklen, Henrik's - det kan være jeg kan overtale ham til at gæsteblogge lidt om bier en gang i mellem.
    Når det kommer til Brug af honningen, så bliver det nok min afdeling igen, og det skal i nok høre mere om, men nok først til næste år, vi skal nemlig være mere end almindelig heldige hvis der skal blive noget Honning til os i år. Det er nemlig en ret lille bifamile, og vi fik en dårlig start med en Dronning der døde under transporten, så vi måtte få en ny bragt med posten :-)

    SvarSlet
  5. Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig :-). Fra næste år håber jeg, at vi også har bier. I hvert fald har jeg tænkt mig at bruge vinteren på at tage et kursus. Jeg har haft lyst i mange år og en biavler her på egnen har overbevist mig om, at man sagtens kan have bier ved sommerhuset, hvis ellers man kigger forbi en gang om ugen. Det håber jeg holder stik. Jeg håber også, at Henrik kan overtales til at gæsteblogge om sine erfaringer. Det kunne være interessant at høre om.

    God sommer
    Birgitte

    SvarSlet
  6. Jeg har oprettet en blog (http://baghavebier.blogspot.com/) om bierne i vores have, som I er velkommen til at følge. Randi har allerede været så venlig at linke til den :-)

    SvarSlet
  7. Den vil jeg straks linke til :-)

    God Weekend
    Birgitte

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...