2011-10-31

Chili Relish af Grønne Chili og Tomater.

Man siger at det tager 3 år for en tradition af danne sig. Men når nu man har gjort noget 2 år i træk,  og alerede nu ved, at man vil gøre det samme til næste år, så vil jeg tyvstarte og kalde min umodne Chili Relish for et tradition.
Når årets første nattefrost varsles er det med at få de sidste Chili og Tomat fra drivhuset høstet.
Det betyder at en del bliver plukket, inden de er helt modne. Både Chili og Tomat kan færdigmodne indenfor, specielt hvis de har fået lidt farve inden de plukkes. Men man kan også bruge dem som de er, hvilket jeg har gjort her.


På nær de allerstærkeste såsom Habanero, blev alle Chilier fra sidste høst inden frosten, brugt til denne Relish. Der var stærke og milde imellem hinanden, og lidt Peberfrugt kom der også i. Derudover lidt halvmoden tomat, for at mildne det hele.
Smager suverænt i en burger eller sandwich, til en grillpølse eller en god bøf.

Opskriften er oprindeligt fra  Mira Arkin men jeg har ændret lidt på den, for at tilpasse til de ingredienser jeg havde.

400 g. rød peber eller snack pebre
200 g. rød eller grøn chili
200 g. Tomat
3 fed hvidløg
8 spsk. lagereddike
2 dl. vand
4 spsk. sukker
groft salt
Olivenolie til stegning.

Rens chilierne. Noget af styrken kan justeres ved at fjerne kerner og hvide hinder, da det er der det meste af styrke sidder. Steg de finthakkede grøntsager i olivenolie  til de får lidt farve. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad det simre i 10 minutter, eller til konsistensen er som ønsket.
Smag til med salt og evt.lidt peber.

-----------------------
Fra Haven er der brugt: Chili, Peberfrugt, Tomat, Hvidløg.

2011-10-23

Snegle med Æblesmør

Det er ikke kager og den slags der fylder mest her, og i fredags havde jeg da også fået lokket manden til at bage Kanelsnegle, for lørdag kom der gæster, mange gæster. Hyggelige gæster der kom til havetræf, og selvom nogle af dem også kom med kage, så skulle huset selvfølgelig også byde på noget.
Pludselig fik jeg en idé (og her må i tilgive mig kære havegæster, for det her blev ikke til jer ....) Kunne man ikke bruge Æblesmør i sådan nogle snegle ?



Det her indlæg skulle egentlig være startet for en uge siden, hvor jeg lavede æblesmør efter forskrifter fra Sif fra 'Anarkistens (ægte) Kogebog'. Men det indlæg er i blevet snydt for, eller rettere sagt, så kan i læse det hos Sif.

5 glas fik jeg lavet, så da denne her idé kom ind i mit hoved, så skulle jeg bare overtale manden til at lave en ekstra portion Snegle dej, og afsætte en halv portion til mit forsøg. Den sidste 1½ portion bliver til traditionelle kanelsnegle a'la Camilla Plum, og dem fik havefolket.

Den originale Remonce opskrift siger :
150 g smør
3 dl sukker
1½ spsk Kanel

Jeg lavede min lidt på slump (og huskede at der kun skulle være ½ portion)

2 Spsk Æblesmør.
50 g Smør (Blødt)
1 dl sukker, og så lidt mere for at justere konsistensen.

Mmmm Remoncen smagte godt, og helt utroligt meget af æble.

Det færdige resultat smagte også temmelig godt, men sneglene blev ret fedtede, og fyldet flød ret meget ud på pladen. Faktisk så var det ikke så dårligt, for det smagte lidt som æblekarameller  mmmmmm :-)

-----------------------
Fra Haven er der brugt:

2011-10-21

Den Bedste Chili Con Carne i verden

Ja ok, det er i hvert fald den bedste jeg nogensinde har lavet. ....


Lige nu har jeg stadig friske Chili og dejlige friske bønner fra haven. så det var oplagt at lave en Chili Con Carne. Og den er altså lidt på slump så mængde angivelserne er ca.

1 Kg kød, jeg brugte Lårtunge
3 spsk sød Paprika
2 spsk stødt spidskommen
3 store løg
5 fed hvidløg
5 tomater
2 dl. Okse fond  (Hjemmelavet)
Friske Chili frugter - jeg bruge 4 alle i mellem styrke klassen. juster efter smag.
Peberfrugt - Jeg brugte en håndfuld små jeg havde fra drivhuset, svarende til ca. 1 stor rød peberfrugt.
ca 400 g bønner. Jeg brugte friske Borlotti bønner fra haven, blandet med friske bønnefrø fra nogen grønne bønner i haven der var blevet for store, og havde fået lov til at udvikle frø.

Kødet blev skåret i tern på ca 1x1 cm.
Løgene hakkes groft, og hvidløg fint.

Steg løg og hvidløg i en gryde til løgene er gennemsigtige,. og tilsæt så kødet og lad det brune.
Når kødet er brunet tilsættes der paprika som "brændes af" sammen med kødet.
Tilsæt Spidskommen og fintstrimlet Chili og vendt rundt et par minutter inden der tilsættes lidt oksefond.
Lad simre til kødet er meget mørt.

Tilsæt fint strimlet peberfrugt, tomaterne i grove tern og bønner der er kogt møre i forvejen.
Smag til med salt og peber, tilsæt evt. lidt tørret chili hvis ikke retten er stærk nok.

Lad nu retten simre i yderligere 30 minutter.

Undervejs kan der justerest med vand hvis ikke man synes der er væske nok til at retten kan simre.
Men slutresultatet må ikke være alt for flydende.

Jeg tror aldrig tidligere jeg har lavet en chili med så få ingredienser, men heller ikke med så dyb og varm en smag.
Varmen kommer helt klart fra Paprikaen, mens dybden i smagen til dels kommer fordi jeg ikke har brugt hakket kød, og så fordi jeg har brugt friske bønner med rigtig meget smag i.
Forskellen mellem de friske bønner og tørrede Cannellini bønner eller Kidney Beans var meget tydelig.

-----------------------
Fra Haven er der brugt: Borlotti bønner, Bønnefrø fra Blauhilde stangbønne, Chili, Tomat, Løg, Hvidløg

2011-10-20

Henkogt gryderet, kan man det ?

21 februar 2010, Fik vi Stifatho. Det kan jeg ikke huske sådan helt præcist, men det står på det glas jeg fandt i kælderen som indeholdt resterne af Stifathoen.


Dengang havde jeg nemlig lige set at Løgismose solgte Bøf Stroganoff på glas, og det ville jer prøve at lave selv. Nu blev det ikke lige Bøf Stroganoff jeg forsøgte mig med, men en gryderet er vel en gryderet, i hvert fald når det gælder henkogning. Så det blev en græsk Stifatho a la Camilla Plum jeg forsøgte mig med.

En portion svarende til hvad to voksne kunne spise blev hæld på rengjorte Henkogningsglas, og de blev sat i ovnen ved 110 grader.
Der stod de til det boblede lystigt + 30 minutter, så blev ovnen slukket og glassene blev kølet ned i ovnen, hvorefter de blev sat i kælderen.

Der stod de så, og vi var sådan lidt skeptiske for var de nu ordentlig konserverede ?

Jeg kan ikke helt huske hvor lang tid der gik inden vi forsøgte os med det første glas, men der er nok gået mere end ½ år, så det er blevet vinter igen. Og vi spise det, og det smagte stadig godt, og vi overlevede.

Det sidste glas har så stået der lige siden, og det er nu 1 år og 8 måneder siden.

Idag skulle det så spises.
Glasset blev studeret, vendt og drejet og testet - der var stadig Vacuum i glasset, så det kunne ikke være helt galt. Jeg åbnede glasset og snusede til indholdet. Det lugtede ikke af noget, men så vendte jeg rundt i det med en ske og frem kom saftige kødstykker, med en herlig frisk duft, som havde det bare stået i køleskabet siden i går.

 Stifatho med boblekratere :-)

 Herligt ! 

Smagen var også helt perfekt, det smagte helt frisklavet, og retten havde holdt sig meget bedre end den ville have gjort i en fryser.


Skal det prøves igen - ja, mon ikke.

P.S. Hvis i kaster jer ud i noget lignende - så husk lige god køkken hygiejne og rene glas. Fyld ikke glasset så meget at det bobler ud under kogning. Hvis der sidder skidt mellem glas og plastic, er samlingen nemlig ikke tæt.

2011-10-18

Bønner Bønner Bønner

Smukke bønnefrø til næste års produktion.

2011 har været et helt fantastisk år for bønnerne i haven. Egentlig lidt pudsigt, vejret taget i betragtning, men vand har de jo i hvert fald ikke manglet. Måske er det bierne der har givet en bedre bestøvning end der normalt har været.

Stangbønner er et fantastisk indslag i køkkenhaven. Alt efter hvordan man opbygger sit stativ så kan man få en flot Tipi eller en dejlig Frodig grøn væg, der næsten kan fungere som hæk.
Og så er det en meget givtig Grøntsag. På et rimeligt lille areal kan man dyrke grønne bønner så man både kan frådse i helt små delikate friske grønne bønner, og have rigeligt Blancherede bønner på frost.
De bønner der vokser sig lidt for store til at spises som kogte bønner, skæres i stykker blancheres og fryses til senere brug i vinterens gryde og simre retter.

Blauhilde til venstre, bliver desværre grønne når de bliver kogt, ville ellers se festlig ud på tallerkenen.
Cobra til højre.

 Frisk bønnehøst af 3 forskellige slags. 'Blauhilde', 'Cobra og 'Contender.'

Buskbønner har jeg også en enkelt slags af.
'Contender' er en dejlig bønne med en fantastisk smag. Og så går der kun ca 65 dage fra såning til høst, hvilket vil sige at man kan så når man har høstet løg, kartofler eller andet der er færdig midt på sommeren.

Den dag var jeg vist lidt træt af grønne bønner. I højsæsonen fra der rigtig mange. Og det var altså lidt at et arbejde at få dem alle blancheret og gjort klar til fryseren.

 Sæsonens første grønne bønner serveres godt overrislet med en god oliven olie, og drysset med flagesalt.
Helt simpelt og meget lækkert.

Lækker bønnesalt, med skalotteløg og vinaigrette

Bønner som fyld i en tærte er også lækkert.

Eller i en Timbale.
Læs mere om tærte og timbale her

Men udover de bønner jeg dyrker for at spise dem grønne, er der også dem der får lov til at udvikle frø. Det er rimelig nyt at jeg forsøger mig med den slags bønner og det er gået over al forventning.
Sidste år startede jeg med Pralbønnen 'Scarlet Emperor', som står med de mest forrygende Røde blomster hele sommeren, og stativet med bønner kan lige så godt placeres mellem stauderne som i køkkenhaven, for det er et meget frodigt og dekorativt indsalg. Nu gør det jo ikke noget at der er dekorative indslag i køkkenhaven, så der har jeg nu mine.

Blomster På Scarlet Emperor

Bønnestativ med unge Scarlet Emperor planter. 
Senere på sæsonen var stativet tungt af planter og bønner.




Til venstre er det Scarlet Emeperor, med kæmpe store grønne bælge.
Til Højre Den smukke bælg på Borlottobønnen. Borlotto har nogle rimelig uanseelige blomster, som det kan være svært at få øje på inden i den grønne frodige plante. Men bælgene er smukke, og lyser op på stativet.

Det var en success sidste år, Bønnerne voksede derud af og udbyttet blev udemærket. Bønnerne smager rigtig godt, med en god dyb smag, som man ikke finder i ret mange bønner.  Så i år blev Successen gentaget og udvidet. Flere Scarlet Emperor skulle der til, og så satte jeg Borlotto Bønner af sorten 'Lamon'
Det et gået over al forventning. Jeg havde 2 stativer med Scarlet Emperor, og ét med Borlotto 'Lamon'
.


Scarlet Emperor til venstre og Lamon til Højre.
Det er en fornøjelse af lave mad, med så smukke råvarer. Desværre holder farverne ikke under tilberedning.

Vi har spist rigtig meget mad med bønner her i efterårsmånederne. Bønne Hummus, Chili Con Carne, Grøntagssuppe med bønner og meget mere. Alligevel ligger der nu i fryseren 3800 g Scarlet Emperor og 1700g  Borlotto. Borlotto bønnerne smager faktisk bedre end Scarlet Emperor, så næste år skal der byttes rundt på mængderne.

Pandekager med Varm Majs og Bønnesalat. Bønne Hummus og Chilisauce.
Mums....

Mmm jeg glæder mig allerede til den første portion Ribolitta med egne Borlotto Bønner og Toscansk Palmekål som jeg også har i haven for første gang i år
Jeg høster bønnefrøene inden de tørrer, og så ryger de direkte i fryseren (når de er bælget naturligvis). Det gør at de ikke skal udblødes inden brug, blot koges til de er møre. De fylder selvfølgelig en del i fryseren, men for mig er det nemmere på den måde. Jeg har faktisk også overvejet at henkoge dem og opbevare dem på glas, men det må være et eksperiment et andet år.
Der er også en anden god grund til at høste dem inden de bliver tørre. I den Danske sommer kan de have svært ved at nå at tørre inden det bliver efterår, og så er der risiko for at de hænger i deres bælge og rådner.

Har du prøvet at dyrke dine egne Borlotto Bønner ?

2011-10-15

Køkkenhavens overskud og forfald

Køkkenhaven er ved at lukke ned, men kun på overfladen, for der er stadig ting at hente derude, selvom temperaturen har været under frostpunktet, og forberedelserne til næste års høst er godt i gang.

Der er meget at gøre derude lige nu, for jeg kan virkelig mærke at jeg er bagud i forhold til tidligere år. Der har ikke været mange gode dage hvor man har kunnet komme i haven, og når det endelig ikke har regnet, har jorden været for våd at arbejde med, men nu skal det være hvis det skal nås. Hvidløg skal i jorden, og efterårsløg skal sættes.
De seneste dage har jeg haft travle med at høste de sidste Bønner, Majs, Chili, Tomater, Æbler, Salat, Squash osv. DMI havde lovet frostvejr. Heldigvis nåede jeg det, og det ser ikke ud til at der er noget der er gået til, selvom der lå et tykt lag Rim i morges.
De sidste af de Grønne Buskbønner har fået en dyne af fiberdug, så håber jeg de kan holde frosten ude, og bønnerne kan nå at vokse lidt mere.

Fredag morgen havde drivhuset endnu overlevet, og den glemte Basilikum var stadig frisk og dejlig. Grønne tomater har fået en chance mere for at få bare en lille smule farve, inden de tages ind og omdannes til en dejlig Relish, sammen med de umodne chilier jeg har høstet. (Den Relish har piftet mange sandwichs og Burgere op hen over det seneste år, opskrift følger en anden dag)

Gul Bladbede, har selv fundet på at den skulle stå der, lige midt i persillebedet, og sådan et farveindslag kan man da ikke stå for.

Majsene er nu Ribbede for kolber, og det har været et rigtig godt Majsår.
Det er lidt sjovt, for rundt omkring har jeg hørt mange sige, at det har været et dårligt år, på grund af den manglende varme og den megen regn. Kolberne har været længe om at udvikle sig, men fra midten af september og til  nu, har vi spist masser af Majs. en del af planterne har båret 3 kolber, og det er helt vildt, jeg har aldrig haft så godt et Majsår før.


Dejlige Paradis æbler, der tigger om at blive lavet til Gele, og dejlige vanille syltede paradisæbler

Blauhilde stangbønnens sidste livstegn, inden det er slut og den efter frostens indtog uigenkaldeligt vil gå til.

Også Cobra stangbønnen forsøger sig med et sidste hold bønner,men de når heller ikke at blive til noget inden det er for sent. Så de blev høstede som små bitte delikate grønne Bønner.
Grønne Bønner har vi da heldigvis også rigeligt af i fryseren, så vi behøver ikke mangle til vinter

Sidste års bredbladet persille, har nu frø der er klar til høst. Så her kan man vel næppe tale om forfald, men derimod produktivitet.


I drivhuset er der stadig en del grønne tomater. Jeg har høstet alle dem der havde fået bare en lille smule farve de kan nemlig modne færdig indendøre. Men når de er helt grønne vil de ikke rigtig udvikle sig efter høst. Og jeg er altså ikke så meget for grønne Tomater. Men en del af den skal nu alligevel bruges i den omtalte Relish.
Jeg har haft et rimeligt tomatår, og i forhold til vejret og den manglende sol, må man sige at det har været over al forventning. Vi har guffet og gnasket tomater, og i kælderen er der masser af glas med henkogte tomater. I fryseren er der gemt så der skal laves Tomat Ketchup og så der kan puttes tomater i Vinteres simreretter.

Denne morgenfrue kan ikke spises, men står alligevel i køkkenhaven. Det smukke billede afslører at det er manden der har været på spil med kameraet. hmm, egentlig kan de vel godt spises, men det har jeg nu aldrig gjort. De kunne også udnyttes til noget kosmetisk. Men så skal man plukke de smukke blomster, og det kan jeg næsten ikke nænne.

Og herunder et billede fra staudebedet. Solhat er smuk, i alle stadier i blomstens udvikling.

Græskar høsten har ikke været overvældende i år, men det var vel egentlig også ventet. Græskar er en af de grøntsager der gerne vil have en del varme, og det har knebet med i år. Men der er nu ét græskar der ikke er kommet med på billedet. Et stort smukt Muscat de provence der vejer 9 Kg.

Løghøsten har været helt suveræn i år. Selvom der kom løgskimmel lige før de var klar til høst, så er der ikke mange er er gået til. I skrivende stud er der 23 Kg løg, og vi har da spist ret mange allerede, så her er jer ovenud tilfreds. De har oveni købet en god størrelse.

Spiseæbler har vi ikke så mange af, de vores æbletræer er ret unge, så vi har nået at spise de fleste, men en kassefuld blev det alligevel til der nu står i kælderen, pakket ind i avispapir.
Og så er der masser af nedfaldsæbler der skal omdannes til æblegrød, og andre lækkerier.

På undersiden 'Deli' kan i se hvad der er lagt på lager indtil videre.

2011-10-14

Tåbeligt - Tun til destruktion ?

Suk .....

Nu må myndighederne lige stramme hjelmen, og komme ind i kampen - det her er da for pokker ikke USSR's bureaukrati om igen.  (eller hvad)

EU-regler sætter stop for salg af tun til en værdi af en million kroner.


Citat fra artiklen :
..........Som Politiken tidligere har beskrevet, har Coop fået forbud mod at sælge dåserne fra Thailand. Undervejs i fragten fra Aarhus Havn har de nemlig misset et stempel fra veterinærkontrollen, som EU-reglerne foreskriver, at varer fra lande uden for EU skal have.........

Så send dog for guds skyld veterinærkontrollen ud på Coop's lager for at lave den kontrol, og fyr den skrankepave....
Det må være muligt at rette op på procedurefejl, specielt når forhandleren selv er så dygtig at henvende sig, og ikke bare lade som ingenting. Det kan så lære dem ikke at være ærlige.

Det er fint, oven i købet rigtig fint at der laves fødevare kontroller. men der må da være et niveau af fornuft. Det er ikke et stempel i en havn der gør tunen sikker at spise.

endnu engang,  suk .....

2011-10-12

Respekt for råvarene i Din Baghaves køkken

En indbydelse til at afprøve Din Baghaves Køkken, kunne jeg ikke sidde overhørig. Et køkken med fokus på sæsonaktuel kvallitetsgrønt det måtte lige være mig, tænkte jeg og tog manden under armen.

Vi ankom til nogle ret fantastiske lokaler på Frederiksberg, som til daglig huser en loge. Her var der dækket op til Buffet med 4 små lækre finger retter.
Jeg fik ikke taget billeder af den fjerde ret, som var små friske gulerødder, med en dejlig dip og så noget drys, som jeg ikke helt fandt ud af hvad var, men det smagte dejligt. Generelt er billederne ikke i super kvalitet. De har aldrig sat ekstralys op i restauranter :-)
-------------------------------------------------

 Små butterdejs dimser med Rejer
Klassisk og meget lækkert.
---------

Insalata Caprese på pind 
En god idé der er nem at kopiere, og Super lækre tomater.
---------

Diverse superfriske rodfrugter og Baby Fennikel.
Dip med rygeost.
Meget lækker, og jeg tror jeg kom til at spise en lille rodselleri, helt uden at dø.
-------------------------------------------------

Herefter gik turen op til første sal, hvor smukke opdækkede borde ventede os. Muselmalede tallerkner, flere rækker bestik og en hel række vinglas. Som at være til et veldækket festbord. Herligt.

---------

1'ste ret var små lækre dampede porrer med pocheret æg.
Denne ret kunne måske have brugt lidt mere salt, men hellere det end for meget, og der var salt på bordet.
Porren var efter min mening også en anelse for rå, men de fleste ved bordet var glade for konsistensen.
På toppen var der lidt forskelligt grønt med bid i smagen f.eks vild Ruccola og Brøndkarse.
 Meget lækker og dejlig frisk ret at starte på.
---------

Derefter blev vi budt på svampetoast, den fik jeg desværre ikke taget noget billede af.
I al sin enkelthed var det et stykke ristet brød med smørristede tragtkantareller.
Der var en fantastisk smag ind i denne ret, som står som en af min favoritter efter aftenen.
---------

 Så var turen kommet til det rene guf.
Torsk dampet til perfektion, serveret med sauce af brunet smør.
Hvad der ellers var i saucen ved jeg ikke, men det smagte fuldstændig forrygende.
Og torsken som jeg ellers synes er en kedelig fisk, fik mig omvendt.
Sikken en smag.
---------

Sprængt  Kalvespidsbryst med spidskål og lilla gulerødder
Ja det smagte lige så godt som det ser ud.
Uhm, der er noget med at jeg har lidt spidsbryst i fryseren
Endnu engang var tilberedningen helt i top, også i tilberedningen af spidskålen.
---------


Og en lille hapser. 2 skiver rødbede med gedeost i mellem, og det er altså en vinder kombination
---------

Desserten var en lille lækker fortolkning af æbletrifli.
Æblerne lå i skiver, som vi mente måtte have været en kort tur i ovnen, for de var tilberedte, men havde stadig lidt bid. Hakkede nødder og en dejlig creme gjorde sammen med æblerne desserten til en værdig afslutning på en hyggelig aften i råvarernes tegn.
---------



Hele aftenen var præget af en stor kærlighed og respekt for råvaren. Der blev ikke tilberedt mere en nødvendigt, hvilket gjorde at de enkelte smage stod knivskarp og man var ikke et øjeblik i tvivl om hvad det var man spiste. Det er mad efter min smag.

Følgende citat fra indbydelsen rammer helt i plet, og det vil jeg slutte indlæget med.

Citat : "Mad med fokus på grøntsager men først og fremmest på tilsmagning, enkelhed og nydelse. Der er ikke noget skum og gelé i vores køkken, tvært imod tilstræber vi at lave så lidt som muligt klar på forhånd.Respekt for råvaren er mantraet, herunder bør man ikke tilberede for længe, for meget eller for tidligt."

2011-10-10

Pandekager med Bønne hummus og varm majssalat

Hvor er det fantastisk, det er den 10 oktober, og nattefrosten truer. Alligevel kan der stadig hentes masser af dejlige friske grøntsager derude, så man kan fremtrylle lækre måltider på ingen tid, uden at købe ind.
Som f.eks denne omgang helt fantastiske varme Majssalat og Bønne Hummus serveret med pandekager.

Majssalaten er helt utrolig sødmefuld når man bruger helt friskhøstet Majs.

Fantastiske Borlotti bønner fra haven

Bønne hummus: 
Laves som en helt almindelig Hummus men erstat kikærter med kogte Borlotti Bønner (el.lign. Bønner)
Jeg tilsatte desuden en smule finthakket persille.
Bønnerne man bruger skal smage af noget, og det duer ikke at bruge de hvide bønner på dåse fra supermarkedet, så bliver det en kedelig omgang.
Jeg brugte friske bønner fra haven, men det er muligt at finde tørrede Borlotti bønner rundt omkring i specialbutikker. Så skal de bare ligge i blød i 12 timer inden de koges møre.

Varm Majssalat

2 friske kolber majs, koges i ca. 10 minutter. Majsene skæres fra kolben.
1 Peberfrugt.
1 lille medium stærk frisk chili
1 lille løg
1 stor tomat uden kernemassen.

Løg, peberfrugt og chili ristes let på panden og majsene tilsættes og steger med ca. 10 minutter, mens der vendes rundt (hakket persille er også godt, det brugte jeg dok ikke denne gang )
Tilsæt den hakkede tomat og fortsæt stegningen til tomaten er varm.

Smag til med salt og peber.

Madpandekager
Brug din favorit opskrift.
Jeg brugte :
100 g. Fuldkorns hvedemel.
100 g. Hvedemel.
2 æg
Mælk til konsistensen er som tynd maling
1 lille håndfuld finthakket bredbladet persille.
Salt.

Server med lidt salat, og så bliver du ikke sulten igen de første par timer. Det ligger en god bund, og smager fantastisk.

-----------------------
Fra Haven er der brugt: Borlotti Bønner, Majs, Tomat, Peberfrugt, Løg, Hvidløg, Persille, Salat
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...