Vi ankom til nogle ret fantastiske lokaler på Frederiksberg, som til daglig huser en loge. Her var der dækket op til Buffet med 4 små lækre finger retter.
Jeg fik ikke taget billeder af den fjerde ret, som var små friske gulerødder, med en dejlig dip og så noget drys, som jeg ikke helt fandt ud af hvad var, men det smagte dejligt. Generelt er billederne ikke i super kvalitet. De har aldrig sat ekstralys op i restauranter :-)
-------------------------------------------------
Små butterdejs dimser med Rejer
Klassisk og meget lækkert.
Klassisk og meget lækkert.
---------
Insalata Caprese på pind
En god idé der er nem at kopiere, og Super lækre tomater.
---------
Diverse superfriske rodfrugter og Baby Fennikel.
Dip med rygeost.
Meget lækker, og jeg tror jeg kom til at spise en lille rodselleri, helt uden at dø.
Dip med rygeost.
Meget lækker, og jeg tror jeg kom til at spise en lille rodselleri, helt uden at dø.
-------------------------------------------------
Herefter gik turen op til første sal, hvor smukke opdækkede borde ventede os. Muselmalede tallerkner, flere rækker bestik og en hel række vinglas. Som at være til et veldækket festbord. Herligt.
---------
1'ste ret var små lækre dampede porrer med pocheret æg.
Denne ret kunne måske have brugt lidt mere salt, men hellere det end for meget, og der var salt på bordet.Porren var efter min mening også en anelse for rå, men de fleste ved bordet var glade for konsistensen.
På toppen var der lidt forskelligt grønt med bid i smagen f.eks vild Ruccola og Brøndkarse.
Meget lækker og dejlig frisk ret at starte på.
---------
Derefter blev vi budt på svampetoast, den fik jeg desværre ikke taget noget billede af.
I al sin enkelthed var det et stykke ristet brød med smørristede tragtkantareller.
Der var en fantastisk smag ind i denne ret, som står som en af min favoritter efter aftenen.
---------
Så var turen kommet til det rene guf.
Torsk dampet til perfektion, serveret med sauce af brunet smør.
Hvad der ellers var i saucen ved jeg ikke, men det smagte fuldstændig forrygende.
Og torsken som jeg ellers synes er en kedelig fisk, fik mig omvendt.
Sikken en smag.
---------
Sprængt Kalvespidsbryst med spidskål og lilla gulerødder
Ja det smagte lige så godt som det ser ud.
Uhm, der er noget med at jeg har lidt spidsbryst i fryseren
Endnu engang var tilberedningen helt i top, også i tilberedningen af spidskålen.
---------
Og en lille hapser. 2 skiver rødbede med gedeost i mellem, og det er altså en vinder kombination
---------
Desserten var en lille lækker fortolkning af æbletrifli.
Æblerne lå i skiver, som vi mente måtte have været en kort tur i ovnen, for de var tilberedte, men havde stadig lidt bid. Hakkede nødder og en dejlig creme gjorde sammen med æblerne desserten til en værdig afslutning på en hyggelig aften i råvarernes tegn.
Æblerne lå i skiver, som vi mente måtte have været en kort tur i ovnen, for de var tilberedte, men havde stadig lidt bid. Hakkede nødder og en dejlig creme gjorde sammen med æblerne desserten til en værdig afslutning på en hyggelig aften i råvarernes tegn.
---------
Hele aftenen var præget af en stor kærlighed og respekt for råvaren. Der blev ikke tilberedt mere en nødvendigt, hvilket gjorde at de enkelte smage stod knivskarp og man var ikke et øjeblik i tvivl om hvad det var man spiste. Det er mad efter min smag.
Følgende citat fra indbydelsen rammer helt i plet, og det vil jeg slutte indlæget med.
Citat : "Mad med fokus på grøntsager men først og fremmest på tilsmagning, enkelhed og nydelse. Der er ikke noget skum og gelé i vores køkken, tvært imod tilstræber vi at lave så lidt som muligt klar på forhånd.Respekt for råvaren er mantraet, herunder bør man ikke tilberede for længe, for meget eller for tidligt."
Glæder mig da allerede til november, hvor jeg skal besøge Din Baghave´s popup-restaurant... Det ser rigtig lækkert ud
SvarSletHej Michael
SvarSletDet kan du roligt gøre, det hele var meget lækker og veltilberedt.