Måske skyldes det at jeg har halsbetændelse, går hjemme, alene - og derfor keder mig noget så gudsjammerligt.
Eller også er det fordi jeg allerede ved hvad jeg skal spise ?
Når man er alene hjemme er det oplagt at afsøge køleskabet efter smårester der kan blive til dagens aftensmad, og denne gang var der guld at hente.
En rest kogte Borlotto Bønner.
En rest henkogte tomater på glas
En ende Bacon
Det skal blive til en fortolkning af Pasta e Fagioli (Pasta med bønner)
Her er hvad jeg vil gøre :
Hakkede Løg svitses på panden (mangler en gulerod, hmm måske lidt pastinak kan bruges)
Hakket hvidløg og bacon i små tern tilsættes og steges til baconen er godt stegt.
Mon ikke der skal en smule finthakket chili i også når nu jeg har det i køleskabet (må være godt mod baciller)
Tomaterne tilsættes.
Halvdelen af bønnernes passeres gennem en sigte og tilsættes retten.
Lad simre i 20 minutter
Tilsæt de hele bønner og pasta, kog til pastaen er mør.
Smag til med salt og peber og Server med et drys Parmesan og et dryp Olivenolie.
Hmm og nu skal jeg så vente til det bliver aften ........
Klokken er 15:22
Mens vi fordriver ventetiden....
Hvad blev der så lige af foråret ? - Køkkenhaven bliver gennemblødt, og et udskyder tidspunktet for næste såning, da jorden ikke er til at arbejde med hvis den er for våd.
For ikke at nævne de lokale æggeleverandører og fremtidens hønsekødssuppe der går rundt ude i regnen og ser meget ynkelige ud og er mindre end de plejer. De har åbenbart bestemt sig for at læ er for kyllinger. (fik i den)
Klokken er 17:45 - så må jeg begynde på aftensmaden :-)
Løgene snittes, hvidløg hakkes, rodfrugten fravælges, bacon skæres i terne - Svitse svitse
Bønner passeres gennem sigte - Hvad det kan man da ikke ! - Bønner puttes i minihakker med lidt tomatsaft og blendes, ja se nu er der bønnemos....
½ Chili snittes og kommes i gryden med pureret bønne, tomat og persille.
Simre, Simre
20 minutter senere.
Hele bønner og Pasta tilsættes sammen med lidt vand for at justere konsistensen.
Pastaen er al dente, så nu er der mad.
Smager på den - uhm smager godt, men dropper Parmesanen for det vil vist ikke passe til.
Og så ser det sådan her ud.
Pasta e Fagioli |
En lidt anderledes måde at beskrive en opskrift på, men i må tilgive mig, det er min lettere feber omtågede hjerne der er på spil. Gudskelov har det ikke sat sig på appetitten.
Fra Haven er der brugt : Hvidløg, Tomater(Henkogte), Persille, Chili
Mad til flere dage, store portioner eller rester. Jeg synes, at det er noget af det bedste. Jeg kan godt lige at lave mad, men det er også dejligt, at det er nemt nogen gange. Altså når det er på den gode måde. Det vil sige, når man selv har lavet det. Men hvorfor er det, at mine unger synes, at det er kedelig mad! De er vist ikke de eneste, så jeg tror, at det er godt, at der kommer fokus på rester som noget positivt.
SvarSletHilsen Ina
Hej Ina
SvarSletNår jeg bevidst laver store portioner, så der er noget at komme i fryseren, så betragter jeg det ikke som restemad. Tværtimod faktisk.
Nogen gange har vi til så mange dage i fryseren, at vi er begyndt at kalde den for vores engen lokale deli, og det er typisk på mandagen hvor man er lidt flad efter den første arbejdsdag, eller andre dage hvor man kommer sent hjem, eller skal ud og handle ind.
Den store fordel ved at lave mad på den måde, er også at der faktisk ikke er så mange rester.
Jeg må indrømme at en opvarmet kotelet dagen efter heller ikke er det mest spændende mad, men hvis man kan opfriske maden og tilføre den noget ekstra, så bliver det pludselig til en ny, frisk ret. Og så føles det ikke som rester.
Men for mig drejer det sig i lige så høj grad om at få brugt alle råvarerne til sidste krumme, så man ikke smider noget ud. Og det var i høj grad hvad dagens ret gik ud på.
Håber du kan få omvendt dine børn
kh. Randi