2011-03-06

Oprejsning til en oksetykkam

Tidligere på året lavede jeg en ølstegt oksetykkam, som ikke faldt så heldig ud. Den blev ikke mør, og så var der for meget chili i, men det skal jeg ikke træde yderligere i - du kan finde indlæget her: Når det ikke fungerer

Der var meget mere mad end vi kunne spise, så resterne røg i fryseren.
Her den anden dag stod den så på rester, og jeg besluttede mig for at forsøge mig med den seje oksetykkam.
De store stykker kød, blev skåret i tern, grøntsagerne som jo var møre blev taget op, og så blev kødet ellers sat til at simre i egen sauce i lidt over en time. Undervejs tilsatte jeg lidt tomat passata, og grøntsagerne røg i 10 minutter før serveringen. Så stod jeg pludselig med en gryderet, med masser af dejlig smag fra det langtidsstegte kød. Det virkede oplagt at servere den med Bulgur, så det gjorde jeg.

Den ekstra simring gjorde kødet dejligt mørt og lækkert, og tomaten og bulguren tilsammen gjorde, at chilistyrken pludselig virkede naturlig og berettiget.

Så gør det lige pludselig ikke noget at der er til en dag mere i fryseren :-)

4 kommentarer:

  1. Lyder lækkert og godt at det blev bedre i denne omgang, desværre er det jo ikke altid tingene lykkes - heller ikke for os madbloggere ;-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Dejligt at høre at den fik oprejsning til sidst :-)

    SvarSlet
  3. Hej begge 2, tak for hilsenerne.

    Jeg er meget glad for at resterne kunne forvandles til noget lækkert, jeg har været meget irriteret over at jeg havde fået ødelagt et fantastisk godt stykke kød.

    Randi

    SvarSlet
  4. Herligt, at du fik noget godt ud af det. Simremad er skønt i øjeblikket. Jeg lavede en stor portion vintergullash i går. Dejligt, så er der mad til et par dage ;-)
    Hilsen Ina

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...