2011-12-05

Græskar Gnocchi med smørstegt salvie.

Det er efterår, og tid til at spise mad med græskar. Hidtil har min fantasi ikke rakt så lang når det kom til græskar, men i år har jeg tænkt mig at udfordre mig selv, så vi kan få græskar i andet en Risotto og Suppe.
Det har ikke været det bedste år for græskar, de har manglet noget sol og varme for rigtig at udvikle sig, så dem der er der skal bruges til noget godt.

I min jagt efter inspiration, faldt jeg over denne opskrift på Græskar Gnocchi med smørstegt salvie som jeg ikke kunne stå for.
Da jeg ikke tidligere har prøvet at lave Gnocchi, så holdt jeg mig til opskriften.


Det smagte pragtfuldt, og ville have været perfekt som forret i en italiensk menu. Vi spiste den til hovedret, og det blev lidt vammelt hen mod slutningen, det består trods alt mest af hvedemel og så er der en god slat smør til at opveje den kaloriefattige græskar . Men havde man fået serveret en 6-7 stykker til forret så ville det have været helt perfekt.

Den smørstegte salvie, det er altså lækkerier der når helt store højder.

-----------------------
Fra Haven er der brugt: Græskar, Salvie

6 kommentarer:

  1. Græskarravioli med salvie smør er også totalt lækkert. Salvie og graskar er vist bare godt sammen. Jeg kan anbefale bogen Græskar, historiske og moderne opskrifter fra det italienske køkken. Du kan se forfatterens navn på litteraturlisten på min blog. Kan lånes på biblo.

    SvarSlet
  2. Sjovt nok er jeg lige kommet hjem fra restaurant besøg hvor vi lige netop fik Græskar Ravioli med salvie smør. Det var dog ikke spændende. Græskarfyldet var alt for sødt, og smørret smagte ikke af salvie. Heldigvis var resten af måltidet en success.

    Den der bog, skal jeg da lige have set på, er vild med Italiensk mad.

    SvarSlet
  3. Det lyder rigtig lækkert med græskar gnocchi, det må jeg prøve. Tak for ideen :-) Jeg laver gnocchi af kartofler kun med lidt mel og ingen æg - netop fordi de så bliver lidt lettere i det.
    mange decemberhilsener Kim

    SvarSlet
  4. Hej Kim
    Jeg tror også jeg skal forsøge mig igen, for selvom de var meget lækre, så var de lidt tunge. Jeg tror jeg vil forsøge mig med at bage græskarret i stedet for at koge det, så bliver det ikke så vådt, og der skal bruges mindre mel.
    Også en god december til dig :-)

    SvarSlet
  5. Tradiotionelt skal der mandelsmåkager i græskarravioli, men hvis man laver dem selv kan man styre sødmen og det bliver virkelig godt.

    SvarSlet
  6. Mandelsmåkager, ja den havde jeg ikke gættet, men det passer meget godt med smagen af dem vi fik, men de var MEGET søde, så søde at de havde passet glimrende som en dessert....

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...