Resterne fra Kalvehaleragouten forleden dag, blev til en dejlig Shepheards Pie. Og det var rigtig nemt, og næsten alt for indlysende for der var både ragout og kartoffelmos til overs.
Der findes nok nogen Englændere der vil argumentere, at dette ikke er en Shepheards Pie og de har nok ret - men well de kan vel ikke dansk
Ragouten blev røret op med endnu et par skefulde af den efterhånden meget berejste grøntsagsuppe. Det hjalp på konsistensen af den ellers næsten gelatinerede Kalvehaleragout. Ragouten blev hældt i et ovenfast fad. Kartoffelmosen blev mixet med lidt parmesan, inden den blev fordelt oven på ragouten, og så i ovnen ved 200 grader til den var rygende varm, og kartoffelmosen begyndte at få farve.
Det var ren velsmag og comfort food på sit helt eget plan.
Og sådan blev en Shepheards pie, lavet på rester af en Kalvehaleragout lavet på en rest Grøntsagssuppe og der er ikke et øje tørt. I mellemtiden har grøntsagssuppen også fundet vej til andre Simreretter, men derom mere til næste år.
Kan i alle have et rigtig godt Nytår, vi ses på den anden side, og det glæder jeg mig til.
Hej Randi
SvarSletGodt nytår.
Den ser nu lækker ud, selv om englænderne vil mene den ikke er ægte.
Med venlig hilsen
Orla
Se det er lækker restemad og må da overbevise enhver om, at der kan komme de skønneste retter ud af den mad, som nogen helt sikkert ville smide ud. Endnu en dejlig inspiration fra din side. Dem har jeg nydt godt af i 2011 og jeg glæder mig til at blive endnu mere inspireret i 2012. Så vi ses helt sikkert på den anden side. Nå, ja det er det jo allerede nu :-)
SvarSletRigtig godt nytår og ha´en dejlig nytårsdag
Birgitte