2012-06-19

Jordbær og Honning

Det er ikke for meget sagt at vi svælger i Nyslynget Honning. Vi spiser det på græsk youghurt, og ikke mindst på friskhøstede Jordbær, som jeg skulle hilse og sige er en himmelsk kombination.

Men det er også en udfordring, pludselig at stå med så meget skøn honning mellem fingrene, når nu man ikke gør ret meget i det søde køkken.  Vi spiser ikke ret meget kage, og jeg er ikke den store bager. Is skal jeg dog prøve at lave, og så skal der bruges Honning i årets syltetøj.

Jeg modtager gerne forslag til hvad den gode Honning kan bruges til, og det behøver ikke includere bagning :-)



-----------------------
Fra Haven er der brugt:  Jordbær, Honning

11 kommentarer:

  1. Uh...vi slyngede 36 kg honning i går og det skal bruges i hyldeblomstsaft og alt mulig andet, jeg skal give lyd, når vi finder gode opskrifter!!
    Og jordbær og honning er godt....og jeg kan ikke engang lide honnong....men jeg lærer det jo nok!!

    SvarSlet
    Svar
    1. 36 kg er da en slat, hvor mange stader har i ?
      Vores 18-19 kg er fra ét stade, og vi udvider snart med et mere :-)

      Uhh jeg kan godt lide Honning, men mest den flydende, så den her nyslyngede er jo helt fantastisk.

      Slet
  2. Skal du ikke sylte nogle valnødder i det? Honningsyltede valnødder er rigtig skønt til oste-serveringer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det kan da være at jeg skal det.
      Tænke også lidt at få fat i nogle blommer og råsylte dem i Honning ... ;-)

      Slet
  3. Jeg bruger honning i min brøddej. Den hjælper med hævningen og strukturen i brødet. Den er også god i en senneps-dressing til lige at tage den skarpe kant.

    /Birgitte - som slet ikke er misundelig på jeres nyslyngede honning.......;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må bare i gang med de bier selv Birgitte :-)
      Tak for tippet med brødet, det er givet videre til husets bager

      Slet
  4. råsyltede rabarber med lidt rosenpeber, lidt chilli, og lidt frisk mynte - og servere det til en grillet laksefilet... det ville jeg gøre :-)
    Og så det med valnødderne, men det er lidt synd at bruge gamle valnødder, så synes jeg at efterårshonning passer bedre. Men hav den in mente.
    Hvad med at lade noget blive i Jylland? Så skal jeg nok gå i det saltekøkken med honning! Så kan vi lave honningtema ;-)

    Nå jo - jeg har jo også denne her skønne ingefærdrik! den vil være god med honning. Kog ingefæren op med vand og evt mynte eller lime, kom på glasflaske, når det er kølet lidt ned, hæld din skønne sommerhonning på, rør rundt, top med dansk vand og knust is - det er himmelsk og sundt og ødelægger ikke honningens skønne helbredende evner...

    Og så kom der alligevel en mere - nemlig ikke at spise den - men putte den på huden! Det er vidunderligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. HæHæ Camilla, du må få gang i de bier selv så kan du eksperimentere løs i køkkenet.

      De råsyltede rabarber kommer på listen, den med ingefær til gengæld ikke. Ingefær og mig er ikke de bedste venner. Bevares jeg kan spise det, men en favorit bliver det aldrig.

      Hvad gør det ved huden ?
      Randi

      Slet
  5. Prøv lige denne her: jeg har lige digtet den, og da jeg ikke har nyslynget honning kan jeg ikke afprøve den - men prøv den lige for mig.

    En god tør fårefeta ost, smulres i mindre stykker på et smukt fad, drysses med mynte eller/og citronvebena, frisk kværnet peber og nyslynget honning over - pyntes (vigtigt tror jeg...) med hjulkrone! Se det tror jeg er en god forret til lidt godt brød, eller måske lidt pigvar som skulle være på toppen ligenu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bier camilla, du skal have bier.
      Men det lyder godt, kommer også på listen.

      Slet
  6. Mjød kræver masser og masser af honning og er en enormt sjov proces!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...