Efter at alle de gode stykker kød fra Gås, Due og Hare var skåret fra, og brugt i vildtterrinen, var det tid til at lave Rillette og Fond af resten.
Forberedelse
3 gryder blev sat over og koge med hver sin afbrunede kødtype, og med gode mængder af suppegrønt i.
Der blev brugt løg, Porretoppe, gulerødder, pastinak og persillerod.
Derudover krydderier : Laurbær, peber og til haren lidt enebær, Timian og hvidløg.
Da kødet var godt mørt, og lige til at pille af benene, tog jeg kødet op af gryderne, med lod suppen koge videre. Kødet blev pillet af og benene røg tilbage i gryden til suppen.
Rillette af Gås og Due
På Duer er der ikke meget kød tilbage, når man har fjernet brystkødet, og det var da heller ikke den store mængde kød der kom ud af den forholds lange tid vi brugte på at pille kødet af benene på de 6 duer.
Gåsen havde også forbavsende lidt kød at byde på, så de 2 slags fjerkræ blev blandet sammen.
For at få den smørbare patéagtige konsistens en Rillette skal have, skal kødet være mere end almindelig mørt, og så skal der også lidt fedt til for at holde sammen på det hele.
Fuglene var meget magre, selv gåsen, så heldigvis havde jeg noget andefedt i fryseren jeg kunne bruge.
Det afpillede kød blev blandet i en gryde, sammen med et par gode spiseskefulde andefedt, lidt af suppen der stadig stod og simrede og salt og peber.
Det hele stod og simrede meget stille og roligt i ca. 1½ time.
Undervejs tilsatte jeg mere af suppen/Fonden for at det ikke skulle blive tørt.
Da kødet var så mørt at det nærmest faldt fra hinanden i trevler, rørte jeg det hele glat med elpiskeren, og fyldte det på glas. 4 glas á ca 200 gram blev det til, og det smager dejligt af gås, og af vildt.
Rillette af Due og Gås |
Rillette af hare.
Haren fik stort set samme behandling som fuglene, bortset fra at jeg tilsatte lidt hvidløg, enebær og ekstra laurbær som fik lov til at koge med.
Haresuppen havde jeg ikke noget at bruge til, så det blev kogt ind til næsten ingenting og tilsat Rilletten, så den blev ekstra kraftig i smagen.
Det blev til 6 glas á ca 300 gram stykket, så der er til dejligt mange madder, eller måske en forret med ristet brød og salat. Det smager godt af vildt, og det har en meget blød konsistens, som jeg ikke tidligere har set i Rillette, den er nærmest mere glat en en paté. Meget lækker.
Rillette af Hare |
Fond
Mens Rilletterne simrede, simrende supperne også videre og blev til sidst reduceret til fond.
Som nævnt lavede jeg ikke harefond, men puttede alt supen i rilletten.
Gåsen var der ikke meget kød på, så det blev kun til 1½ dl gåse fond, men det er da heller ikke det værste der kan findes i en fryser.
Der er stadig 4 hele duer ude i fryseren, så de 2½ dl Duefond der kom ud af dagens anstrengelser vil senere blive omdannet til en dejlig kraftig sauce som skal serveres til helstegte duer på et senere tidspunkt.
Det var så slutningen på fortællingen om den vilde lørdag. Der blev lavet en del mad og det var ikke fri for at være lidt hårdt at stå i køkkenet hele dagen. Men frem for alt så hyggede vi os, og vi har fået en masse fantastisk mad ud af det.
Heldigvis er der stadig 2 hele harer, og 4 duer i fryseren :-)
Fra Haven er der brugt : Løg, Hvidløg, Timian, Pastinak, Persillerod, Porre.
--------------------------------------------------------------
Relaterede indlæg :
2011-02-04 Det bliver vildt
2011-02-06 Helt Vildt 1 - Resultatlisten
2011-02-08 Helt Vildt 2 - Vildtterrine
2011-02-15 Helt Vildt 3 - Kalvetunge terrine
Hej Randi! Der venter en lille award på dig. Kig forbi min blog :-)
SvarSletBedste februarhilsner
Birgitte
Wooow, Randi! Jeg er totalt imponeret over alt det, du har fået lavet på jeres vilde lørdag. Hvor må det være skønt at kunne gå ud i spisekammeret og finde så mange super lækre hjemmelavede delikatesser.
SvarSletImponerende!
Og inspirerende :-)
Til Birgitte, Endnu en gang tak, for award og pæne ord om min blog, det lunede :-)
SvarSletTil Eva.
Tak :-) Jeg er heller ikke helt fri for at være en smule stolt, og jer bliver glad hvis de er nogen der kan blive inspireret af det jeg skriver.
Her til aften fik vi hver en skive af vildtterrinen, sammen med egne grønne bønner fra fryseren og ristet brød. Det smagte pragtfuldt.
I weekenden har vi fået due/gåse rilette til frokost, og det er da heller ikke det værste man kan spise på sin rugbrødsmad, og med en syltet drueagurk på.
Så jo, det er ganske pragtfuldt at kunne finde den slags frem fra gemmerne :-)
Hilsen Randi