2011-02-08

Helt vildt 2: Vildtterrine

Det hele startede for længe længe siden med et afsnit af River Cottage (1'ste sæson 5 afsnit) hvor han lavede en vildtterrine som så absolut forrygende ud og som måtte prøves, men hvornår har man lige 3 forskellige slags vildt på lager ?

Det havde vi nu, for i efteråret fik vi pludselig mulighed for at få fat på Hare, Vildgås og Skovduer.
Hugh fra River Cottage lavede den med Fasan, Kanin og Skovdue. Men vi brugte det vi havde.

Brystkødet fra vildgåsen og 4 skovduer blev skåret fra
Fra Haren tog vi noget af det gode kød fra bagpartiet.

Duebryst

Brunet gåsebryst


Brunet harekød
Alt kødet blev skåret i stykker på samme størrelse som 1 duebryst, og brunet i andefedt. Haren må godt lige stege lidt, da det skal have længere tid for at blive mørt end resten.

Mens manden brunede kødet, lavede jeg en fars af :

1 kg hakket kalv & flæsk.
250 g lever (fra gås og kylling) grofthakket.
1 æg
1½ dl rasp
Lidt Cognac
Lidt Rødvin
10 let knuste enebær
Timian
Persille
2 fed hvidløg
Salt/Peber
Formen fyldes
En stor brødform fores med bacon, så det hænger ud over kanten. og så skal formen fyldes.
Læg ingredienser i formen lagvis og start med Fars. Derefter Due, Fars, Gås, Fars, Hare, Fars.
Til sidst foldes bacon ind over over kødet
Dæk formen til med folie, og stil den i ovnen ved 160 grader og i vandbad.
Den skal have ca. 2 timer.
klar til ovnen
Lad den køle af i den formen, så suger den meget af den væske der er løbet fra, til sig igen.
Varm fra ovnen
Afkølet og udskåret.
Det smager lige så godt som det ser ud, og jeg er sikker på at de fleste slags vildt kan bruges. I en håndevending kunne Lårkød fra kylling sandsynligvis også passe godt i rette, eller måske en svinemørbrad, men så er vi ude i nogle andre smagsindtryk. og har man kun 2 slags vildt, så går det sikkert også an.

Den blev ret stor, og kom til at veje 3 kg i slutresultat, mindre kan nok også gøre det :-)
Jeg glæder mig til at tage et par skiver af fryseren, og måske spise det med ristet brød og salat.


Fra haven er der brugt: Persille, Timian og Hvidløg
Raspen var hjemmelavet
Ægget fra egne høns.

--------------------------------------------------------------
Relaterede indlæg :
2011-02-04 Det bliver vildt
2011-02-06 Helt Vildt 1 - Resultatlisten
2011-02-15 Helt Vildt 3 - Kalvetunge terrine
2011-02-20 Helt Vildt 4 - Suppe og Rillette

4 kommentarer:

  1. Hej Randi.

    Det ser superlækkert ud. Gås og hare er ikke noget dårligt bytte for kanin og fasan. Jeg så den omtalte River Cottage for et par uger siden. Det er nogle gode udsendelser.

    SvarSlet
  2. Jeg synes River Cottage er nogle rigtig gode udsendelser, men jeg kan ikek se det uden at blive lidt misundelig, for han lever det liv, som jeg et eller andet sted drømmer om,men ved at jeg sikkert ikke ville ønske hvis jeg havde det.
    Men mange elementer fra hans udsendelser kan man tage med sig, selvom man bare har en helt almindelig baghave. F.eks det med at det hele kan bruges. Det går jeg meget ind for, det og så at hjemmedyrket grønt smager bedst.

    Hilsen Randi

    SvarSlet
  3. Tak for opskrift og instruktion, det virker ligetil.
    Jeg er også altid grøn af misundelse når jeg ser det program, kører det i øjeblikket på DR? Jeg kan nemlig ikke finde det i nogen tv-guide, og jeg har kun set få afsnit desværre.

    SvarSlet
  4. Hej Didde
    Nej de kører ikke nogen steder lige nu, desværre.

    Terrinen er lige til at gå til. Det der tager lang tid, er at få parteret dyrene, når først det er overstået, så tager det faktisk ikke lang tid. og det er ikke spor svært.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...