Jeg har kigget i bogen men aldrig fået lavet nogle af opskrifterne.
Men det skal der laves lidt om på, og jeg har startet med hans opskrift på Kållasagne.
Ude i haven kæmper selv grønkålen mod kulden lige nu. Den overlever men bladene er lidt slappe. Det gør dog ikke noget, når man alligevel skal dampe den.
Kållasagnen laves med en slags kålstuvning og ristede svampe i stedet for Kød og tomatsauce.
Og den blev rigtig lækker. Jeg havde ikke alle ingredienser ved hånden, så jeg lavede en smule om undervejs (ikke meget), det håber jeg at Hugh tilgiver mig. Og så er opskriften herunder til 2 personer.
- 200 g Grønkål og eller Palmekål, jeg brugte en blanding.
- Ca. 250 gram svampe. Jeg brugte tørrede Karl Johan svampe, da det var de eneste svampe jeg havde. De skal bløde ud i lunken vand ca. 45 minutter før brug.
- 3 fed hvidløg, finthakket
- Lasagneplader, frisk er bedst, men jeg brugte tørrede, da det var det jeg havde.
- Smør
- 20 gram parmesan, fint revet
- Timian
- Olie, Salt og Peber
Put kålen i en gryde og hæld ca. 1/2 cm vand i bunden af gryden.
Bring vandet til kogepunktet, og rør rundt i kålen til den er faldet sammen, det går hurtigt. Læg låg på gryden og tage den af varmen. Lad gryden stå til du skal bruge kålen.
Svampesauce
Svampene steges i smør til væsken er ude af dem. Tilsæt herefter det finthakkede hvidløg Timian, salt og peber. Steg videre i 2-3 minutter og stil til side.
Bechamel sauce
Bechamelsaucen bliver dejlig krydret i smagen med gode smagsgivere.
3/4 liter mælk
1 løg i små tern
2 laurbærblade.
5-6 sorte peberkorn
Det hele puttes i gryde og varmes op tillige under kogepunktet. Stil gryden til side mens resten af retten forberedes. Smagen trækker fint ud i saucen og giver en dejlig smag.
I opskriften står der også man skal bruge lidt knoldselleri, men det havde vi ikke og jeg er ikke den store fan.
- 30 g smør
- 30 g mel
- 1 tsk Dijon sennep
Smag den til med salt, Peber og lidt Dijon sennep
Nu er alle delene til lasagnen klar, med mindre du liiige vil lave en hjemmelavet lasagneplade.
Bland kålen op med lidt under halvdelen af Bechamelsaucen.
Start Lasagnen med et lag Bechamel og herefter
Lasagneplader,
Kål,
Lasagne plader,
Svampene og lidt Bechamel,
Lasagne plader,
Bechamel.
Slut af med parmesan på toppen, og dryp med lidt Olivenolie.
Bag lasagnen i ovnen i ca. 30 minutter, og spis den med stor nydelse.
----------------------
Fra Haven er der brugt: Grønkål, Toscansk palmekål, Laurbær, Løg, Hvidløg, Timian,