Kalvetunge Terrine :
1 Kalvetunge (eller oksetunge)
1 stk grisetå
4 stk skovdue bryst
1 håndfuld kruspersille, hakket
2 skalotteløg, fint hakkede
Salt / Peber.
Tunge og grisetå koges sammen i ca. 3 timer.
Tag begge dele op af gryden og kasser grisetåen (med mindre du er meget glad for kogt brusk), som udelukkende er med for at give gelatine.
Kog "suppen" ind til ca, 1/4
Duebryst steges til de er let Rosa, de skal have 3-5 minutter på her side.
Kalvetunge og en grisetå koger sammen |
1 stk kogt tunge |
Når tungen er kold flås den og med fingrene bryder du den op i mindre, men ikke helt små stykker.
Disse stykker blandes op med Persille, Skalotteløg, salt & Peber.
I en brødform eller lignende ligges nu halvdelen af tungeblandingen, hvorefter duebryst ligges ovenpå, og resten af tungemassen puttes herefter i formen.
Hæld væsken fra den kogte tunge over så den lige præcist dækker.
Dæk formen med film, og sæt den i pres, f.eks ved at stille en anden form, fyldt med vand ovenpå.
Det hele sættes på køl, til gelatinen har sat sig.
Så er den klar til pressen |
og så er der serveret. |
Det har en helt utrolig dejlig blød konsistens, og en meget kraftig/intens og alligevel behagelig smag.
Skal jeg lave ovenstående igen, og det skal jeg, så tror jeg det bliver uden duebryst. Det smager dejligt, men vil sagtens kunne undværes, og jeg vil nødig lade mig stoppe af, at jeg ikke lige kan få fat på et par duer :-)
Der skal helt bestemt også eksperimenteres med sprængt oksetunge som skæres i skiver til pålæg, måske serveret med peberrods salat (som er en anden ting jeg er ved at få øjnene op for)
Så mangler vi bare fortællingen om Fond og Rillette, og så er der sat punktum for den vilde lørdag.
Fra haven er der brugt: Skalotteløg, Persille
Opskriften kommer herfra : Journallive: ox tongue and wood pigeon terrine
--------------------------------------------------------------
Relaterede indlæg :
2011-02-04 Det bliver vildt
2011-02-06 Helt Vildt 1 - Resultatlistene
2011-02-08 Helt Vildt 2 - Vildtterrine
2011-02-20 Helt Vildt 4 - Suppe og Rillette
Hej Randi,
SvarSletJeg har tit tænkt på at skulle lave tunge, og hver gang jeg tænker på det, tænker jeg på Lærer Andersen og hans nevø fra Matador.
Jeg vil prøve at høre slagteren om de har en på lager eller man kan bestille næste gang.
Hvad koster sådan en tunge?
Hilsen Didde
"Oscar, nu er tungen kommen på bordet igen. Kom her min dreng"
SvarSletMan fortår ham godt, for det smager altså godt.
Jeg ved ikke hvad den koster, den fulgte med da vi købte en 1/4 ungtyr i efteråret.
Hilsen Randi
Hej Randi.
SvarSletDet ser godt- når den er færdig- og det smager jo forrygende godt.
Med venlig hilsen
Orla