Vil endnu en gang beklage at kameraet ikke kom frem inden det var for sent, min undskyldning kan jo være at det forsvandt inden jeg nåede at trykke på knappen.
Forrådet fra sidste sommer includerer blandt andet nogle henkogte Kirsebær fra eget træ.
For et stykke tid siden lavede jeg en dejlig Clafoutis efter Brødrene Prices opskrift. Den kan virkelig anbefales og er meget anvendelig som en Dessertkage. Hertil blev brugt et glas Kirsebær.
I glasset med Kirsebærrene var der en dejlig sukkerlage med masser af kirsebærsaft og smag. Den kogte jeg ind til sirup, og gemte den i køleskabet.
Forleden skulle der så lidt lækkert til om eftermiddagen. Æggeriet i baghaven havde leveret rigeligt så det var tid til en lille pandekage. Tror ikke der er noget specielt ved min pandekage dej, så der overlader jeg det til læseren af bruge sin egen favorit opskrift på dessert pandekager eller Crêpes.
Det specielle her var at den blev serveret med den helt utroligt lækre kirsebærsirup, og en ny favorit er hermed udnævnt.
Fra haven er brugt : Kirsebær
Lyder som endnu et hit. Vi har en meget kort tid spist pandekager med råsyltede reine claude blommer. Ingen tvivl om, at der skal produceres betydelig flere glas af den slags i år. Clafoutis er i øvrigt også en af mine yndlingsdesserter/kager. Perfekt til en sommerdag i haven og nu også med syltede kirsebær. Det havde jeg ikke lige tænkt som en mulighed.
SvarSletHa´en god aften
Birgitte
Hej Birgitte
SvarSletDe Kirsebær jeg brugte var puttet i et henkogningsglas, og en skukkerlage hældt over.
Herefter i ovnen til henkogning, og så direkte på lager. Så det var altså stadig hele bær, selvom de selvfølgelig ikke var friske :-)
Jeg har kun lavet Clafoutis den ene gang, men det er da bestemt ikke sidste, specielt ikke her hvor æggeriet rigtig er ved at komme i gang.
Råsyltede blommer lyder rigtig lækkert, hvordan gør du, jeg har aldrig råsyltet.
Hilsen
Randi
Hej Randi
SvarSletJeg slår ofte oftest op i Tørsleffs den lille grønne, når jeg skal sylte og justerer så lidt. Det gjorde jeg også med de råsyltede blommer. Jeg har den ikke lige her, hvor jeg er nu, men i princippet gælder det om at udstene blommerne, hælde tilpas med sukker på og tilsætte vanille - også stængerne. Så skal der røres med jævne mellemrum til sukkeret er opløst og herefter på glas. Smagen af friske blommer bevares meget bedre end når de henkoges. Selvom det selvfølgelig heller ikke er ringe med råcreme på :-). Du kan også gøre det med kirsebær og alle andre bær.
God påske
Birgitte
Hej Birgitte
SvarSletTak for det. Jeg må prøve ved lejlighed :-)
Vi har lige plantet 2 blommetræer i år, men der går nok lige lidt inden der er nok til at gemme af :-)
Hilsen Randi