
Ventetiden til nr. 4 blev lang, men ikke lige så lang som til nr. 5. Jeg håber blot at ikke alt hendes tid går med at lave filmene, så hun ikke når at skrive bøgerne færdige. ( J.K.Rowling Official Site - Harry Potter and more )

Men for at vende tilbage til den film vi så i går ( som er nr. 3 i rækken ) så har den bevæget sig et skridt væk fra børnegenren i forhold til sine forgængere, det har måske noget at gøre med at instruktøren er skiftet ud så det nu er Alfonso Cuar og ikke Chris Columbus som instrurede de første 2 film. Det kan dog også skyldes at bogen i sig selv er mere uhyggelig end sine forgængere, og at Daniel Radcliffe, Rupert Grint og Emma Watson (II) som spiller henholdsvis Harry Potter, Ron Weasly og Hermione Granger alle nu tydeligvis er teenagere.

Det stemmer dog meget godt overens med bogen hvor Harry Potter nu er 13 år gammel. ( Selvom man nok må indrømme at Daniel Radcliffe ser ældre ud end det). Jeg har ikke helt bestemt mig for om jeg synes denne film er lige så god som de foregående, eller måske bedre. Den er afgjort anderledes, og måske er det derfor jeg ikke helt kan bestemme mig - den var ikke som forventet.
Jeg synes dog helt klart at filmen fortjener de 4 stjerne jeg har givet den. Den fanger den mørke stemning i bogen, og "The Demontors" er mindst lige så uhyggelige som de beskrives i bogen. Så hvis ikke du har set filmen endnu, kan det absolut anbefales.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar