2011-04-28

Rabarbersaft

Lige nu er det Rabarber sæson, og lækre røde stængler skyder op af jorden med en imponerende hastighed.
De kan bruges til mange lækre ting. Blandt andet er det superlækker med en syltetøj med Hindbær og Rabarber.

Men der kan også laves lækre kager, såsom Rabarber Crumble  eller de har suverænt lækkert udseende Rabarbersnitter med Kokos, som jeg stødte på hos Hanne K, og som bare må prøves en gang.

I dag blev det til Rabarber saft. Det er første gang jeg laver det, men bestemt ikke sidste.
Resultatet blev en fuldstændig forrygende tørsteslukker. Syrligheden i Rabarberen er utroligt læskende, så sådan et glas på en varm terrasse, det er altså skønt.

Og så har det den mest fantastisk farve.

1 Kg Rabarber i 2-3 cm lange stykker
200 g rørsukker
Skal og Saften af ½ citron
½ stang vanille (kan sagtens undværes)

Put det hele i en gryde med 1 liter vand og bring til kogning.
Kog stille og roligt i ca. 15 minutter, eller til rabarberne er helt kogt ud.

Sigt pulpen fra.
Portionen gav lidt over 1 liter saft.
(Jo flasken på billedet var fyldt og lidt til, men det svandt hurtigt ...)
Saften skal fortyndes med vand ca. 1:1.

Vil man have en mere koncentreret saft, kan man sikkert koge den ind eller bruge mindre vand pr, kg rabarber.



Pulpen står i køleskabet og venter på lidt makroner og flødeskum, en rigtig mormor dessert.
Jeg skal lave mere en af de nærmeste dage, og så vil jeg forsøge at henkoge noget af det, så det kan holde sig til en varm sommerdag på terrassen
(Skulle forøvrigt være god i drinks med Vodka eller velkomst drink med champagne)

Fra haven er brugt : Rabarber

2 kommentarer:

  1. Ja det har en fantastisk farve.

    Drikker man det "rent", eller skal man blande det op med vand ?

    SvarSlet
  2. Hej Frøskuffe :-)

    det jeg lavede her, skal fortyndes med vand ca. 1:1.
    Det er jo smag og behag hvor kraftigt og sødt man ønsker det.

    Næste gang jeg laver det vil jeg forsøge mig med lidt mindre vand under kogningen, så det skal fortyndes lidt mere.

    Forårshilsener
    Randi

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...