2011-10-18

Bønner Bønner Bønner

Smukke bønnefrø til næste års produktion.

2011 har været et helt fantastisk år for bønnerne i haven. Egentlig lidt pudsigt, vejret taget i betragtning, men vand har de jo i hvert fald ikke manglet. Måske er det bierne der har givet en bedre bestøvning end der normalt har været.

Stangbønner er et fantastisk indslag i køkkenhaven. Alt efter hvordan man opbygger sit stativ så kan man få en flot Tipi eller en dejlig Frodig grøn væg, der næsten kan fungere som hæk.
Og så er det en meget givtig Grøntsag. På et rimeligt lille areal kan man dyrke grønne bønner så man både kan frådse i helt små delikate friske grønne bønner, og have rigeligt Blancherede bønner på frost.
De bønner der vokser sig lidt for store til at spises som kogte bønner, skæres i stykker blancheres og fryses til senere brug i vinterens gryde og simre retter.

Blauhilde til venstre, bliver desværre grønne når de bliver kogt, ville ellers se festlig ud på tallerkenen.
Cobra til højre.

 Frisk bønnehøst af 3 forskellige slags. 'Blauhilde', 'Cobra og 'Contender.'

Buskbønner har jeg også en enkelt slags af.
'Contender' er en dejlig bønne med en fantastisk smag. Og så går der kun ca 65 dage fra såning til høst, hvilket vil sige at man kan så når man har høstet løg, kartofler eller andet der er færdig midt på sommeren.

Den dag var jeg vist lidt træt af grønne bønner. I højsæsonen fra der rigtig mange. Og det var altså lidt at et arbejde at få dem alle blancheret og gjort klar til fryseren.

 Sæsonens første grønne bønner serveres godt overrislet med en god oliven olie, og drysset med flagesalt.
Helt simpelt og meget lækkert.

Lækker bønnesalt, med skalotteløg og vinaigrette

Bønner som fyld i en tærte er også lækkert.

Eller i en Timbale.
Læs mere om tærte og timbale her

Men udover de bønner jeg dyrker for at spise dem grønne, er der også dem der får lov til at udvikle frø. Det er rimelig nyt at jeg forsøger mig med den slags bønner og det er gået over al forventning.
Sidste år startede jeg med Pralbønnen 'Scarlet Emperor', som står med de mest forrygende Røde blomster hele sommeren, og stativet med bønner kan lige så godt placeres mellem stauderne som i køkkenhaven, for det er et meget frodigt og dekorativt indsalg. Nu gør det jo ikke noget at der er dekorative indslag i køkkenhaven, så der har jeg nu mine.

Blomster På Scarlet Emperor

Bønnestativ med unge Scarlet Emperor planter. 
Senere på sæsonen var stativet tungt af planter og bønner.




Til venstre er det Scarlet Emeperor, med kæmpe store grønne bælge.
Til Højre Den smukke bælg på Borlottobønnen. Borlotto har nogle rimelig uanseelige blomster, som det kan være svært at få øje på inden i den grønne frodige plante. Men bælgene er smukke, og lyser op på stativet.

Det var en success sidste år, Bønnerne voksede derud af og udbyttet blev udemærket. Bønnerne smager rigtig godt, med en god dyb smag, som man ikke finder i ret mange bønner.  Så i år blev Successen gentaget og udvidet. Flere Scarlet Emperor skulle der til, og så satte jeg Borlotto Bønner af sorten 'Lamon'
Det et gået over al forventning. Jeg havde 2 stativer med Scarlet Emperor, og ét med Borlotto 'Lamon'
.


Scarlet Emperor til venstre og Lamon til Højre.
Det er en fornøjelse af lave mad, med så smukke råvarer. Desværre holder farverne ikke under tilberedning.

Vi har spist rigtig meget mad med bønner her i efterårsmånederne. Bønne Hummus, Chili Con Carne, Grøntagssuppe med bønner og meget mere. Alligevel ligger der nu i fryseren 3800 g Scarlet Emperor og 1700g  Borlotto. Borlotto bønnerne smager faktisk bedre end Scarlet Emperor, så næste år skal der byttes rundt på mængderne.

Pandekager med Varm Majs og Bønnesalat. Bønne Hummus og Chilisauce.
Mums....

Mmm jeg glæder mig allerede til den første portion Ribolitta med egne Borlotto Bønner og Toscansk Palmekål som jeg også har i haven for første gang i år
Jeg høster bønnefrøene inden de tørrer, og så ryger de direkte i fryseren (når de er bælget naturligvis). Det gør at de ikke skal udblødes inden brug, blot koges til de er møre. De fylder selvfølgelig en del i fryseren, men for mig er det nemmere på den måde. Jeg har faktisk også overvejet at henkoge dem og opbevare dem på glas, men det må være et eksperiment et andet år.
Der er også en anden god grund til at høste dem inden de bliver tørre. I den Danske sommer kan de have svært ved at nå at tørre inden det bliver efterår, og så er der risiko for at de hænger i deres bælge og rådner.

Har du prøvet at dyrke dine egne Borlotto Bønner ?

8 kommentarer:

  1. sikket et skønt opslag, du skriver så nærværende og spændende - jeg havde i år købt en gang blandede bønner fra Fru Plum, og kan se både den grønne og Borlotto bønnen.
    Når du fryser bønnerne på den måde, så tænker jeg at du næsten må have 2?
    Hvordan med bambusen til bønnestativet - det virker fint nok? vi ville prøve med gitter næste år, for i år trak bønnerne vores ned. Jeg havde sat en tipi i hver ende, og en stang over, det var slet ikke stærkt nok.

    Endnu en gang tak for et skønt opslag

    SvarSlet
  2. I vores lille køkkenhave er udbyttet ikke så stort, men borlottibønner vil jeg ikke undvære. Altså ikke på grund af udbyttet, men fordi jeg synes de er så smukke. Så hvert år sår jeg. Høster et par glas. Gemmer en håndfuld til at så og spiser et par gange :-).

    Contender er noteret. Den kommer på frølisten til næste år.

    Ha´en god efterårsdag med godt rusk i trækronerne
    Birgitte

    SvarSlet
  3. Hej Camilla
    Tak for roserne :-)

    Jo jeg har skam to frysere.....
    Sidste efterår købte vi en Kummefryser, så vi kunne få plads til en 1/4 ungtyr.
    Den gamle skabsfryser havde vi ikke fået kasseret, hvilket var heldigt nok, for nogen blev ved med at fyldte grøntsager i kummefryseren, så der slet ikke var plads til den halve gris vi købte. Så den gamle måtte tændes igen.
    Jeg er egentlig ikke meget for at have 2 energislugere til at stå tænd, men mon ikke der i løbet af vinteren bliver forbrugt tilstrækkeligt fra lageret, så vi igen kan slukke den ene.

    Bønnestativer, ja de skal være ret solide. Mine Bambus er såkaldte Tonkin stokke, hvilket vil sige Bambus der er ca 1½ cm tyk.
    Jeg bruger både Tipi og aflange stativer, alt efter hvor de skal stå henne.
    Tipier skal samles, så der er en god del af stokkene der stikker op over samlingen, altså så de krydser hinanden jeg samler så ca. 1/4 af stokken er over samlingen. Og så skal pindene stikke godt i jorden, og tipien må ikke være for stejl. Det er i min erfaring den stærkeste konstruktion.

    Randi

    SvarSlet
  4. Hej Birgitte.
    Det vil sige at du lader din bønner tørre på planten, eller tager du dem ind til tørring ?
    jeg kunne se på mine, at mange af dem ikke ville kunne nå at tørre inden frosten kom.

    Jeg skal arbejde i dag, så jeg nyder blæsevejret indendøre :-)

    SvarSlet
  5. Du får virkelig "solgt" de bønner godt - hold det hele ser lækkert og fristende ud :o)

    SvarSlet
  6. Hej Helle.
    Ja du har jo masser af plads til det som jeg drømmer om.
    Nemlig Lange lange Bønnestativer som man kan gå langs med, og hvor man kan blande sorterne så man får en mosaik af blomster og farvede bælge.

    Og så er jeg overrasket over hvor lidt plads der egentlig skal til for at forsyne husholdningen med Borlotti Bønner.

    Randi

    SvarSlet
  7. Har lige fundet din blog, og er straks blevet fast læser. Hvor lyder det bare til, du har en fantastisk skøn have :) Bare det var mig! Dejligt med masser af billeder til os der ikke har have :)

    SvarSlet
  8. hej G.
    Velkommen til.
    Jo tak, jeg har en dejlig have, selvom det nok ikke er den mest pyntede eller velholdte :-)
    Men produktiv, det er den :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...