Køkkenhaven i november

Nu ved jeg jo godt at det allerede er december. Jeg er godt nok ikke meget for det, for det betyder at de sidste par måneder er gået alt for stærkt, og at jeg snart har alt for travlt hvis jeg skal nå at købe alle julegaver i tide.
Men nu vil jeg se lidt tilbage på hvordan der så ud derude den 26 november, og faktisk har det ikke ændret sig ret meget siden.

Toscansk Palmekål. Det er første år jeg har dem, og nogen success kan man ikke kalde det. Som det vil fremgå efterhånden som indlæget skrider frem, så har det været et meget dårligt år for Kål i min have. Det værste er, at det helt og holdent er min egen skyld. Noget med dårlig timing og for sen udplantning. Men det går nok bedre næste år. Dette år er kålene blevet meget små, men der skulle nu nok være tilstrækkelig med Palmekål til en omgang Ribolitta eller 2.

Her står en stribe Spinatbede der endnu er friskgrønne, men dog er hold op med at vokse. Der er stadig blade at hente. Hele sommeren igennem har denne række på ca. 2 meter forsynet både os og hønsene med en imponerende mængde grønne blade. Bladende kan bruges på samme måde som Spinat, og hønsene er vilde med dem. Ved siden af spinatbeden står en række Efterårshindbær, og bag dem ligger hønsegården.

Her er der sat hvidløg. De blev sat d. 16 oktober, og skal give masser af dejlige hvidløg til næste års forbrug. De har fået en let dyne af nedfaldne blade, og så er der lagt insektnet henover, både for at holde på bladene, men også fordi bedet pludselig blev favoritten for kvarterets katte som gravede hvidløgsfeddene op.

Her har et bed fyldt med Pastinak, Persillerod og rødbeder. Fået en god tyk dyne af blade og halm. Henover ligges plastic for at holde det tørt, da det ellers ikke isolerer særlig godt. Skulle vi få hård frost som de sidste par år, har jeg en par vintermåtter liggende klar til at ligge over. Pastinakkerne kan godt tåle frosten, men det kan Rødbeder og Persillerod ikke. Et andet bed med gulerødder har fået samme behandling.

I drivhuset sker der ikke så meget lige nu. Der er udplantet nogle kål i venstre side (udenfor billedet) de er blevet beskyttet med en gang net så hønsene ikke kan komme til dem (høns kan godt lide kål) Kålene skal vi forhåbentlig spise til foråret når der ikke er så meget andet grønt i haven. I  mellemtiden får høsene forhåbentlig holdt bestanden af skadedyr i drivhuset nede. Og jeg skulle hilse at sige at de ikke har noget i mod at blive udnyttet som arbejdskraft. Dejlig løs jord at rode i og læ for vind og vejr.

Grønkål, samme historie som med palmekålen, de kunne godt have været større.

Mere småt kål. Her er det Savoy. Når de meget grove og hullede blade er taget fra til hønsene, er der ikke meget mad tilbage..... Men mon ikke bedet kan leveret nok så vi kan få lidt frisk grøn salat i løbet af vinteren.

Porrene er der til gengæld ikke noget galt med. De står flot, og kan holde sige hele vinteren. De har også fået en god dyne for at holde jorden frostfri, ellers kan man nemlig ikke grave dem op. Bag porrene kan Jordskokkerne anes. Der er kun et lille bed, men der er Jordskokker nok til hele vinteren. Lidt persille er der også stadig at hente. Et andet sted i haven står en lang række bredbladet persille, hvor der også stadig kan hentes.

Det er en dejlig ting, at kunne hente friske grøntsager ud i haven, hele vinteren. Nu håber jeg så bare ikke at det hele bliver begravet i en kæmpe dyne sne, lige som sidste år. For selvom det var en meget speciel og faktisk lidt sjov, fornemmelse at grave ½ meter sne væk fra et bed, og så hive friske grøntsager op af jorden, så er det nu nemmere uden .....