2011-09-21

Torvehallerne: Når du er sulten for sjov

Så har jeg også været en tur forbi torvehallerne, og jeg må sige at jeg er skuffet.
Jo, der er mange lækre delikatesser, mange stande med lækre ting på rad og række. Franske delikatesser, Spanske Tapas og Italienske specialiteter, Chokolade, kager, chokolade og kager og nej det var ikke et uheld at jeg skrev chokolade og kager 2 gange.
På oversigtstavlen ude foran fylder listen med kager, chokolade og kaffe næsten 3 gange så meget som listen over steder med grøntsager (og den kinesiske købmand stå af en eller anden grund på den liste, sammen med en en del udendørs stande, som ikke var der)

Nu ikke misforstå, det er da fantastisk at gå fra det ene stade fyldt med lækkerier efter det andet, at kunne stikke næsen ned i bunker at lækre oste, dejlige friske krydderier og vælge mellem lækre cupcakes og dejlige chokolader.

Er det det vi manglede i København ?

Måske er det bare mig, men hvor er bunkerne af friske danske sæsonaktuelle grøntsager. Cafeen hvor man kan få langet en dejlig flæskestegs sandwich over disken sammen med en af de fantastiske øl fra et af mange Danske mikrobryggerier, eller få en tallerkenfuld rygende varm skipperlabskovs, eller Biksemad i top kvalitet. Eller hvad med en stykke smørrebrød.

Lige nu skulle man ikke kunne vende sig om, uden at se stakkevis af friske rødbeder og andre dejlige rodfrugter, samt Majs, Grønne bønner og squash i lange baner.
Cafeerne skulle strømme over af lækre små retter lavet af de friske grøntsager, og ikke med Tapas og Sushi eller Franske specialiteter. Jeg følte ikke at jeg befandt mig på et dansk marked - Jeg savnede i den grad at mærke stoltheden over friske danske råvarer og dejlige danske retter.
Bevares der var da små glimt af det rigtige ind i mellem. Som f.eks 'Din Baghave', 'Cleavers Market', og 'Torvehallernes Mejeriudsalg' og et par fristende stader med friske fisk. Og så er torvehallerne smukke og dejlige at befinde sig i.

Jeg skal nok komme igen, men ikke efter det jeg troede jeg skulle finde, og ikke så ofte som jeg troede jeg ville.

Det var nemlig ikke lige det jeg synes vi manglede.


6 kommentarer:

  1. lyder skønt, vi har jo Bazaren, et skønt sted med overflod af kød, grønt og blomster, og efterhånden gode etniske spisesteder.

    SvarSlet
  2. Kære Randi.

    Hmm...
    Bliver helt ked af at høre det.
    Har ikke været inde i Torvehallerne endnu - kun set dem udefra, da jeg var hjemme på visit i KBH. Det var lige efter åbningsdagen og der var ALT for mange mannesker - hvilket selvfølgelig ellers er et godt tegn :-)

    Jeg hører alt hvad du siger - og er med på at krydse fingre for, at der også kommer andre - mere lokale - mere grønne - initiativer på banen snarest.

    Kh. Eva

    SvarSlet
  3. Hej Camilla.
    Ja det havde jeg jo også håbet at det her ville blive. I stedet er det blevet et overflødighedshorn af Chokolade og kager.

    Er stadig lidt misundelig over Bazar Vest.

    SvarSlet
  4. Hej Eva.

    Der er mange fantastiske stader,
    måske er det mig der havde forkerte forventninger ?
    Synes bare et eller andet sted, at et torv i Kbh, fortrinsvis skulle have danske / lokale varer.

    Og så ved jeg godt at Chokolade og kager er trendy, men altså oversigten siger 14 stader med chokolade, kager og kaffe. Det er måske liiige i overkanten.
    Men det kan være det regulerer sig selv efterhånden.

    Randi

    SvarSlet
  5. Jeg har ikke været der endnu af den simple (u)bevidste årsag, at jeg er bange for at blive skuffet. Jeg skal nok gå derhen, men det lyder ikke som om chancen for at ride på den nordiske bølge er grebet. Lidt uambitiøst, men der kan selvfølgelig være en grund til det. I næste uge går jeg hen og spiser et stykke chokolade :-)

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  6. Hej Birgitte.
    Stifterne kan jo have haft andre ideer med Torvehallerne, end vi :-)
    Og så kan det jo også være der har manglet interesserede indenfor den nordiske genre.

    Og god fornøjelse med en tur derhen, der er masser af chokolade og søde sager at vælge i mellem - og Agnes Cupcakes er ikke berømte for ingenting :-)

    Randi

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...